"Mere liv i haven" festival

Signe og jeg deltog i "Mere liv i haven" festival i oktober sidste år! Det er der kommet denne lille reklamefilm ud af!
http://youtu.be/5WXS8w4s3yw

Tomatplanter - om pasning

Hvis tomatplanter får lov, vil de vokse sig til èn stor filterredelighed af blade og stængler og i mindre grad levere tomater til sin ejer. Og det er jo de blankrøde frugter, vi går efter at høste masser af, men det kræver lidt dressur. Jeg har ikke selv den store erfaring med frilandstomater, fordi jeg normalt har dem i drivhuset. Men i år har jeg sået to sorter, en russisk hårdfør en af slagsen, der bør kunne klare en stiv vestenvind og én der hedder Banana Legs, der giver gule tomater. Uanset sorten skal de knibes - det betyder, at man napper sideskud af. Billederne herunder illustrerer teknikken;

En trimmet tomatplante har én hovedgren - det er lettest at styre i en potte og på friland.
Har man dem i drivhus, kan de fint have to eller tre hovedgrene.

Her har tomatplanten sat et siddeskud mellem hovedgrenen og bladstænglen. Den skal knibes af!

Tag fat med to fingre ca. en centimeter fra hovedgrenen og knib den over med neglene.
Ikke noget med at rive eller knække - knib ;)

Og vupti.... sideskuddet er væk!

Man er vel skolelærer, så vi ta´r den lige igen! Her et mindre sideskud i bladhjørnet.

KNIB!

...og væk er den!

Den øvrige pasning handler selvfølgelig også om at vande - men der skal vandes rigtigt! Hovedreglen er mindst muligt, men de må selvfølgelig ikke mangle vand. Jeg kan læse, at du allerede har gravet dine ud i haven - det er et frisk tiltag her i starten af maj ;)  og selvfølgelig fristende, fordi det har været så skønt et vejr. Men tomatplanter kan ikke tåle frost og ikke så gerne temperaturer under 10 grader i længere tid. Så lad os håbe det går! Hvis der meldes frost, så sæt en stor papkasse over for natten.
I år er foråret ikke bare lunt, det er også tørt, så i etableringsfasen skal du give dem en ordentlig spand vand med 4-5 dages mellemrum. Ikke noget med at sjatvande - giv hver plante 10 liter. Planterne skal ligesom lære at trække vand fra de dybe jordlag og det gør de bedst sådan. Når du kan se, planterne er i god vækst, lader du som udgangspunkt regnvandet forsyne planterne med vand. Dæk jorden rundt om planten med kaninmøg, græsafklip og kompost, så de løbende får tilført næring. Og vand kun, hvis det ikke har regnet i halvanden uge og jorden er tør - og vand igennem med en hel vandkandefuld pr. plante. Undgå at sprøjte vand på selve bladene - vand jorden rundt om planten, dels er det jo dèr, den har sine rødder, dels undgår du (med større sandsynlighed) skimmelsvamp.

God tomathøst!

Figentræ

At få et figentræ i vækst i Danmark kan sagtens lade sig gøre, men det kræver de rette forhold. Det skal plantes et lunt sted, gerne op ad en sydvendt og varm mur, jorden skal ikke være for næringsrig og det må ikke drukne i vand om vinteren. Vi plantede et lille 2-års træ i dit middelhavsbed, op ad skurets murvæg, hvilket burde være et godt sted. Et lille træ er selvføgelig mere udsat for frostskader, men heller ikke det burde være problemet i år, da vi har haft en meget mild vinter. På trods af alle gode odds, er jeg alligevel spændt på om dit figentræ har klaret sig bedre end mit. Jeg plantede et tilsvarende i drivhuset og det anlagde fine grønne skud i marts. Håbefuldt har jeg passet det med vand og beskyttet det mod frostnætter, alt imens jeg har drømt om sødmefyldte figenfrugter. Med se billedet: De grønne skud er visnet ind - og det er ikke pga. vandmangel - og rødderne er begyndt at rådne. Hvis dit træ har klaret det bedre, kan det skyldes de store temperatursvingninger i drivhuset eller slet og ret sygdom.
Mine figendrømme er nu ikke helt forliste! Heldigvis købte jeg nogle stiklinge og satte i potter og de er kommet fint alle sammen - dem vil jeg glæde mig til at se vokse til. Og selvfølgelig er der også en til dig, hvis dit figentræ heller ikke har klaret vinteren :)

Det lille figentræ med indtørrede grene og helt til grin - for 139 kroner.

Her er en af de fine figenstiklinge, som gerne laver grønne blade.
Sådan én er blot et stykke af en afklippet gren stukket i en potte muld - et lille mirakel, synes jeg!

Det er forår, når køerne er på græs!

Så kom køerne på græs og det betyder for alvor forår på vores matrikel. Nyd lige de her billeder!

Tre Charolais køer med deres diende kalve.

Køerne græsser på engen fra forår til efterår, men de kan gå ind i laden i tørvejr og få en mundfuld foder.
Her er de nu noget forbeholdne - de er tydeligvis ikke kameravandte ;)

Ko nr. 1000! Gad vide hvad den tænker om fotografen?

Her er har vi så genmaterialet til kalvene - flot fyr på bare 1300 kg.

Efter en mundfuld foder kan man godt trænge til en 20-30 liter vand til at slukke den værste tørst.
Bemærk den lille nysgerrige fyr bag farmand!

Så kan fotografen godt pakke sig!
Når sådan er størrelse fnyser og lægger ørerne tilbage er det sikrest at liste af!

Blomsterløv - kend planterne

Digitalis, stokroser, kongelys og akelejer såede vi til overflod i din have i efteråret, og så er det vel rimeligt at forvente et blomsterhav i alverdens yndigste farver....! Jo jo, der skal nok blive blomster, men... ikke alle såede frø bliver til planter - fuglene har helt sikkert spist nogle, nogle er ikke spiret, nogle er måske spiret, men har manglet vand, andre er trådt på og resten er forhåbentligt på vej.
For at du kan genkende løvet og skelne planterne fra hinanden, er her en lille billedserie, så du ved, hvad du ikke skal luge væk.



Digitalis - også kaldet fingerbøl - her sået i potter




Digitalis kan ligesom stokroser komme i alle mulige pastelfarver. Bladene er lidt dunede.



Her er det aklejer sået i potter. De har grønne og violette blade.



Kongelys - kan have lysegrønne til flaskegrønne blade, det afhænger af sorten

Denne her kender du - det er stokrosen.



Hvis du går forbi naboens plankeværk vil deres stokroser sikkert også have omtrent denne størrelse. Til sommer kan du jo også tale med over hegnet om stokrosernes utallige farver og skønhed ;)



Overvintrede artiskokker

Hvordan er det gået med dine artiskokker? Vi plantede artiskokker op ad muren ved dit skur og jeg er spændt på om dine er overlevet og skyder med nye grågrønne blade. De burde dér have de optimale muligheder for at overleve vinteren - og det er endda en mild vinter, vi har været igennem.

På billederne kunne det jo se ud som en anden en har haft succes!!! Men nej, det er ren tv-køkken. Jeg har snydt og gravede for en sikkerheds skyld én op i efteråret og satte den i drivhuset. Og heldigvis for det, for de der blev tilbage i bedet, har jeg opgivet - de er alle frosset væk! Det lune vejr først i marts gjorde ellers at artiskokkerne i bedet faktisk havde små fine skud, men så kom der frost og så var det slut med dem ;(
Nu er min surviver afvænnet drivhusets beskyttende klima og klar til at blive plantet ud - kommer der mere frost dækker jeg den med fiberdug.
Jeg har selvfølgelig sået nye forsyninger i februar, så der er masser af artiskokker på vej. Men en 2. års plante giver jo bare mange flere artiskokker!

Forårets forberedelser

Foråret er usædvanlig tidlig på vej i år. De lune temperaturer gør det muligt at komme i haven og arbejde med jorden. Her kommer en lille huskeliste til marts måneds gøremål:

1. Tjek op på hvornår du kan hente kompost på genbrugspladsen. Læg kompost i jordbærpyramiden, om frugttræerne, om rabarber, under bærbuske og i urtebedet. Læg et tykt lag på 5-7 cm. Du skal ikke grave det ned eller kultivere, læg det blot i et lag oven på jorden.
2. Køb gødet spagnum til kartoflerne og læg dem i spande snarest.
3. Køb så- og priklejord til at så tomatplanter i og 3 plantesække til at plante dem over i senere.
4. Hold ukrudtet dækket med aviser og kompost, det er især vigtigt om foråret.