Frøstatus

Jeg kan ikke vente...! Nytåret er tid til frøstatus. Det er nu der skal studeres frøkataloger, webshops og tælle op af sidste års frøreserver. Det er nu der må drømmes om grønne skud, skønne blomster og sødmefyldte tomater - det får mig igennem en lang og mørk januar inden vi for alvor skal i gang med forspiringen.

Din køkkenhave er til at overskue, sådan størrelsesmæssigt, men det betyder ikke at der ikke skal planlægges. Måske endda i endnu højere grad end hos mig, hvor jeg altid kan finde plads et sted. Du skal nøje overveje, hvad du gerne vil høste og ikke mindst hvordan du udnytter din køkkenhave. Jeg vil foreslå at du i kommentarfeltet skriver en liste over, hvad du drømmer om at høste i din have af køkkenurter, så vil jeg hjælpe dig med at planlægge det. Slip drømmene fri og skriv løs, meget kan lade sig gøre... ;)

Lad dig evt. inspirerer her eller her eller her

Hvidløg

Hvidløg sat i oktober måned spirer i december med lækre velsmagende skud

Hvidløg skal sættes i efteråret. Det gjorde vi hos dig og jeg har gjort det i min have i oktober måned. Hvidløg skal have en kuldeperiode for at kunne dele sig i fed. Og en periode med under 5 grader er som regel nok til at de har forstået, at nu er tiden inde til at spire og sætte grønne velsmagende skud i vejret og lægge an til masser af hvidløg. Årets udfordring er bare, at vi skriver december! Det er for tidligt! Vi risikerer en hård frost periode i det nye år og så vil de grønne skud højest sandsynlig blive ødelagt. Men jeg har prøvet det før og jeg tror, vi i år reddes af, at vi har sat en ret hårdfør sort. Der skal nok blive masser af dejlig hvidløg.
Hvis du som jeg, ikke kan dy dig for at høste de lækre nye hvidløgsskud og bruge dem i maden, så sæt blot nye hvidløgsfed, hvor du tager de nye. De kan med det milde vejr sagtens nå at blive gode. Du køber et almindeligt hvidløg hos købmanden, skiller det ad i fed og sætter dem i jorden ca. 4 cm nede.

Velkommen til Signes Byhave

Kære Signe.
Velkommen til Signes Byhave, en blog dedikeret dig og din have. På denne blog vil jeg lave indlæg med udgangspunkt i de planter, der gror i din byhave. Jeg vil guide dig i havens gøremål, give et par gode råd og forhåbentlig også opmuntre dig til at gøre, hvad der skal til, for at du får den have, som du ønsker dig!
Rigtig god fornøjelse
Med kærlige grønne hilsner
Susan

Fra frø til træ

Pæonfrø klar til at komme i potte

Pæontræer, duetræer, magnolietræer...! Jeg er vild med overdådigt, blomstrende, duftende træer. Selvom blomstringen oftest er kortvarig, er den så fantastisk, generøs og overvældende, at man straks tilgiver, at den absolut ikke er til andet end pynt.

I plantecentrerne kan et pæontræ købes for flere hundrede kroner og vil oftest være 2-3 år gammelt. Træet blomstrer først efter ca. 8 år, og det kan jo virke urimelig længe at vente på en kortvarig skønhed. Så måske kan blomstringen ses som en belønning på ens tålmodighed.

Træerne kan sås fra frø. Og det gør jeg hver vinter i en potte, som får lov at stå udenfor i læ hele vinteren og foråret med og hvis jeg er heldig vil de fleste frø spirer i maj måned. Når rødderne når bunden af potten, plantes de om i hver sin potte og sættes i potten halv ned i jorden et midlertidigt sted i haven. Så er jeg nemlig fri for at gå og vande dem hele tiden. Her får de lov at stå mindst 3 år, hvor jeg kun gøder med kompost om foråret.

Pæontræ i blomst. Billedet er herfra, hvor frø også kan købes

Prøv det i din byhave, Signe. Det er den perfekte værtindegave. Billig, smuk og en tilbagevendende glæde at få et pæontræ.

God morgen

Sikke et skønt billede at vågne op til en lørdag morgen efter det seneste døgns stormflod. Mon nogen forsøger at bede om tilgivelse...?

Billedet er taget ud af soveværelsesvinduet her på Spangvej,
men den dalende sne er en teknisk detalje ;)

Frilandstomater

Billedet er herfra

Tomater findes i et hav af sorter, med hver sin farve, form og smag. Jeg har efterhånden afprøvet en del sorter og det er fascinerende, så forskellige de er i både udseende, sødme og syrlighed. Vidste du, at man kan dyrke sorte tomater? De er virkelig flotte og nogle af dem smager også godt. Tomater er oprindelig en skovplante, faktisk en lianlignende slyngplante. Hvis man lader den kravle hen ad jorden, som egentlig er dens natur, vil hovedstinglen fæstne sig med nye rødder til jorden og nye sideskud vil straks skyde frem og sætte blomst. På den måde vil en enkelt tomatplante kunne blive enorm på bare én sæson og den vil sætte masser af tomater. Denne uregerlige vækstiver skal begrænses i et drivhus. Det vil sige, at sideskud skal nippes af, så planten ikke bliver en stor filterredelighed. Men nu har du jo (endnu) ikke drivhus, så det kapitel vil jeg ikke uddybe her. Drivhus eller ej, det skal ikke afholde dig fra at dyrke dejlige velsmagende tomater i dit varme middelhavsbed.

Frilandstomater, som de kaldes, skal forspires. Man kan selvfølgelig købe sig til planterne, men det er ikke nær så sjovt som at dyrke dem selv. Tidspunktet for såning er afgørende! På frøposen står der ofte fra januar, men det er alt for tidlig. Der er ikke nok lys i årets første tre måneder til, at planterne kan gro rigtigt. Lysmangel vil bare gøre den lange og ranglede og blive unødvendig kæmpestore, før det er varmt nok til, at de kan komme ud i haven. Min erfaring er, at midt til sidst i marts er et passende tidspunkt.

Sådan gør du:
Forspiringen foregår i en lille potte eller en lille bakke med underskål. Der skal være huller i bunden af potten, så overskydende vand kan løbe fra. Fyld potten med så- og priklejord (læs mere om jord senere), sæt potten i en balje vand og lad jorden suge vandet op gennem hullerne i bunden. Når jorden er godt våd, giver du den et let tryk ned i potten, så overfladen også fugtes og overskydende vand trykkes ud. Læg 3 frø jævnt fordelt i potten og dæk med maks. 5 mm jord. Fugt evt. overfladen. Dæk potten med en hvid affaldspose (aldrig klar plast) og sæt den i underskålen i en sydvendt vindueskarm. Der går under en uge før de små kimplanter viser sig, så hold godt øje med dem. Tag plastikken af så snart spirerne har to kimblade. Vand planterne ved at hælde vand i underskålen, aldrig direkte ned i jorden. Vand til jorden er mættet. Og vær vaks med vandingen, de små planter er sarte!

Billedet er herfra

De første sæt blade er kimblade. Når planterne har fået det første sæt rigtige blade, skal de plantes om i hver sin og større potte. Og nu skal planterne have noget mere at leve af. I byggemarkeder har de det, der hedder plantesække. De er egentligt beregnet til at plante direkte ned i, som du også ser på billedet herover, men det er ikke nogen holdbar løsning, hvis vi vil have sunde og produktive planter til langt hen på sommeren, og det vil vi jo. Der er simpelthen ikke nok næring i dem og rødderne får heller ikke plads nok i poserne. Her vil vi bruge dem i overgangen mellem vindueskarm og haven. Plantesækkene fås ofte i Jem og Fix til 10 kr. pr. sæk. Køb sådanne 3 sække, 3 stk. 20-liters potter med underskåle og 9 plantepinde på mindst en meter. Hvis du har mulighed for det, kan plantepindene fint være lange grene fra haven, men så skal de tørres først ellers risikerer du, at de skyder i potten. Fyld potterne op med jorden fra plantesækkene og vand jorden godt igennem. Plant en plante i midten af hver potte. Sørg for at få så meget af rodnettet med som muligt. Hvis de små planters rødder er vokset sammen, så træk dem forsigtigt fra hinanden. Tryk jorden let til rundt om planten og sæt plantepindene jævnt fordelt rundt i kanten af potten. Tryk pindene helt ned i bunden af potten, så de står godt fast. Bind pindene sammen i toppen f.eks. med noget hørgarn. Lad et stykke garn hænge ned fra sammenbindingen i toppen. Stykket skal være så langt, at du kan binde en løkke rundt om planten. Garnet skal kunne hænge løst og bruges til at sno tomatplanten rundt om, efterhånden som den vokser til.

Det kan virke lidt pjattet, at plante så lille en plante i så stor en potte. Alternativet er, at du skal plante om flere gange og det er vel bare spild af tid. Desuden er vi på denne måde sikre på, at planten ikke kommer til at mangle næring, hvilket kan standse væksten. Så dovenskab betaler sig her :)

Planterne sættes igen i vindueskarmen, og du vander løbende i underskålen, til planterne ikke suger mere. Vær over dem! De er nogle tørstige nogle, når de er i vækst. Når du vander i underskålen. stimulerer du planterne til at lave lange rødder, og det er vigtigt, når de senere plantes ud i haven og skal forsyne sig selv med vand i tørre perioder.

Pasningen af tomatplanterne blogger jeg om senere og lægger nogle billeder ind, så du lettere kan se processen.

Læs mere her

Endnu en storm

Fik jeg tidligere skrevet "...ingen tuderi herfra"? MIN DRIVHUSDØR ER LAGT NED!!!!

Endnu en storm ramte landet og det var mere end, hvad døren til mit drivhus syntes om. Heldigvis blæste den udad, så glasskårene lå i det mindste uden for drivhuset. Jagten på nyt glas er sat ind...!

Jeg bruger drivhuset om vinteren til at huse sarte planter samt planter, der ikke tåler kombinationen fugt og frost, f.eks. artiskokker, rosmarin, timian, o.lign. Desuden huser det stiklinge og nyerhvervede planter, der endnu ikke er kommet ordentlig i vækst. Det hele er pakket ind i halm og fibernet, for at beskytte det yderligere, derfor er det ikke godt uden drivhusdøren til at holde på det beskyttende klima.

Da vi boede i Sønderjylland havde vi ikke et almindeligt glasdrivhus. Dengang byggede jeg et væksthus af gamle vinduer og genbrugstræ. Det var faktisk ret fedt! Råt og rustikt udseende. Og fornemmelsen af selv at have bygget det var næsten lige så fed som det, at huset var bygget af genbrugsmaterialer.

Skal vi ikke bygge sådan et i din have engang?

Jeg har desværre ikke billeder af mit eget fra dengang,
så jeg har lånt et herfra

Grøntfoder til kaninerne

Planterne får lov at vokse til de er ca. 10-15 cm høje, inden de serveres

Dyrene skal have det godt - også om vinteren. De skal have grøntfoder hver dag, men adgangen til græs og andet frisk grønt er begrænset i vintermånederne. Med en pose vildtfugle-frøblanding er det nemt. Køb en pose vildtfuglefrø og så det i lave bakker med jord, f.eks. vaskede hødbakker. Sørg for at der er drænhuller i bunden af bakkerne.  Dæk frøene med et tyndt lag jord og vand bakken, så den er gennem-fugtig uden at være våd. Dæk den med klar plast for at holde på fugten, sæt den lunt og mørkt indtil frøene spirer, derefter skal den stå lyst, tag plastikken af og hold jorden fugtig. Lad planterne vokse godt til. Pelsdyrene vil elske at kaste sig over bakken med vitaminfyldte friske plante.

Stormen efterlod et fugletræ

Fuglefodertræ

For nylig fik vi igen smagen af naturens kræfter, da stormen fejede over Danmark. Det er både vildt og fascinerende på samme tid. Og selvom det giver lidt huller i tage og nedfaldne lysreguleringer, så er det faktisk godt for naturen og vegetationen at blive renset godt igennem, selv om det nok ikke var sådan, de så på det i Filippinerne. På vores breddegrader, hvor det går mere moderat for sig, betyder det nemlig, at døde og svage grene og træer knækker af. Det er kun godt, for dødt organisk materiale tiltrækker svampesygdomme og skader et ellers sundt træ. Så ingen tuderi herfra!

Under oprydningen af de væltede træer langs skovkanten, fandt vi flere træer, der var døde og afbarkede, og jeg synes faktisk de var ret flotte i deres nøgne udtryk. Jeg tog en gren med hjem, borede huller i den, op og ned ad sidegrenene, proppede dem til med dyvler og så i en høj krukke med sten og grus i, så den ikke vælter - igen! Nu fungerer den som gårdhavens fugletræ. Her kan jeg hænge frøbolde, æbler og andet godt til fuglene - herligt!

Det grønne affald

Kompostorme er røde og vrider sig i lyset!

Det er jo herligt, at der er kommet så meget fokus på at genanvende det grønne affald - også hjemme hos dig :) Det er ikke bare direkte brugbart i haven, men i den grad også noget rigtig skidt bare at brænde af på kraftvarmeværkerne, sådan som man har gjort det i mange år.

Men man skal altså vide, hvad man har med at gøre ellers bliver kompostbeholderen alt andet end en fornøjelig sag. Jeg har, ligesom dig, en grøn spand under vasken, hvori vi putter alt grønt affald. Det vil sige alt det, som kaninerne ikke kan eller gider at spise - de får selvfølgelig gullerods-skræller, agurke-ender, broccoli-stokke, salat- og kålrester. Hvad der ikke kommer i kompostbeholderen er banan- og citrusskræl, det er som regel kraftigt overfladebehandlet, ej heller nødder og avocadostene kommer i, det tager for lang tid at kompostere. Animalsk fedt skal heller ikke i eller andre forarbejdede råvarer, hverken gammelt brød eller kogte kartofler. Det giver jeg til hønsene, men da du jo ikke har høns, er det bedre at lægge brød og lignende ud til fuglene, for i kompostbeholderen bliver det hurtigt en magnet for rotter og andet utøj, selvom det hedder sig at beholderen er rottesikret. Æggebakker og andet genbrugspapir f.eks. melposer er derimod godt at komme i. Det hindrer, at komposten lugter råddent især om vinteren, hvor komposteringen går langsommere. Aviser fra kaninbakken er også fint at komme i beholderen.

Det er vigtigt at tænkte på, at indholdet i beholderen ikke bliver så sammenpresset, at der ikke kan komme ilt til de mikroorganismer, der skal kompostere affaldet. Hvis det bliver for tætpresset, rådner indholdet. Derfor skal du tænke over, hvad du smider i. Det må hverken bliver for vådt eller for tørt. Derfor er det en god ide at gemme genbrugspap og -papir i en pose for sig og smide det i løbende sammen med våde kartoffelskræller o.lign. En anden mulighed er at rive efterårsblade sammen i sække og fodre kompostbeholderen med det i løbet af vinteren. Det lyder måske besværligt, men du må tænke på beholderen som en levende organisme, der skal fodres og have de rette betingelser. Og med lidt øvelse, så er det ingen sag.

Med kompostbeholderen fulgte formodentligt en metalstang! Det er en luftestang :) Den kan stikkes ned i beholderen og drejes rundt og dermed sikre ilttilførsel. Brug den 3-4 gange i måneden. Stik ned og drej rundt 2-3 steder.

Komposteringen sker, med de rette betingelser, stort set af sig selv. Det så vi jo, da vi tømte beholderen i efteråret. Indholdet var godt bearbejdet og klar til brug. Det bedste er selvfølgelig at tømme den om foråret, for at undgå at næringsstofferne udvaskes om vinteren, men tømmes det skulle den jo!

Komposteringen kan speedes op ved at tilsætte kompostorme. De omsætter dit affald i en fart til det skønneste kompost. De trives bedst ved temperaturer omkring 15-25 grader. Temperaturer over 25 grader og under frysepunktet dør de af, derfor vent til foråret med at komme orme i beholderen. Mange genbrugspladser har dem til afhentning, ellers spørg ved naboerne om de har orme i deres kompost. Hvis de har, er det bare at grave en skovlfuld ud og lige tjekke, at den indeholder de røde væsener, der vrider sig, når de udsættes for lys.

Når først du har orme i komposten skal du selvfølgelig sørge for ikke at tømme hele indholdet næste gang, den er fuld. Det er bedst at tage et par skovlfulde af gange, så der hele tiden er god omsætning og aktivitet. I forårs og sommermånederne går det hurtigt, så hold øje med beholderen. Selv om ormene dør om vinteren, så har de jo lagt æg, der overlever og klækker igen om foråret, det er kun én gang du skal skaffe orme.

Med tiden får man et særligt forhold til sin kompostbeholder. Ja, man bliver næsten afhængig af lige at stikke næsen ned i den for at indsnuse den herlige duft af jord, som er et godt sundhedstegn for en god kompostering :) I hvert fald er det skønt, når man kan konstatere, at anstrengelserne betyder, at planterne stortrives med rødderne i den dejlige næring.

1. December

"Æbler lyser rødt på træernes grene..."

1. December og 1. Søndag i advent på en og samme dag. Skønt, hyggeligt og anledningen til at glæde dem man holder af! Mon du har åbnet første pakke i din gavekalender :)

Noget af det bedste jeg ved er at dekorere haven med julelys og hårdføre planter, som kan lyse op i en mørk tid. Haven skal bruges både til nytte og til at fryde øjet, så et skønt grantræ med en lyskæde, synes jeg, er med til at sætte gang i julestemningen. Det skal helst kunne ses indefra!

Hvis man pynter sit udendørs juletræ med røde æbler ser det også ret flot ud i dagslyset. Og så er æblerne ekstra godt føde til fuglene, når de bliver for medtagne af frosten.

Rigtig glædelig 1. December og 1. Søndag i advent