onsdag den 11. december 2013

Fra frø til træ

Pæonfrø klar til at komme i potte
Pæontræer, duetræer, magnolietræer...! Jeg er vild med overdådigt, blomstrende, duftende træer. Selvom blomstringen oftest er kortvarig, er den så fantastisk, generøs og overvældende, at man straks tilgiver, at den absolut ikke er til andet end pynt.

I plantecentrerne kan et pæontræ købes for flere hundrede kroner og vil oftest være 2-3 år gammelt. Træet blomstrer først efter ca. 8 år, og det kan jo virke urimelig længe at vente på en kortvarig skønhed. Så måske kan blomstringen ses som en belønning på ens tålmodighed.

Træerne kan sås fra frø. Og det gør jeg hver vinter i en potte, som får lov at stå udenfor i læ hele vinteren og foråret med og hvis jeg er heldig vil de fleste frø spirer i maj måned. Når rødderne når bunden af potten, plantes de om i hver sin potte og sættes i potten halv ned i jorden et midlertidigt sted i haven. Så er jeg nemlig fri for at gå og vande dem hele tiden. Her får de lov at stå mindst 3 år, hvor jeg kun gøder med kompost om foråret.

Pæontræ i blomst. Billedet er herfra, hvor frø også kan købes
Prøv det i din byhave, Signe. Det er den perfekte værtindegave. Billig, smuk og en tilbagevendende glæde at få et pæontræ.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar