Havens hyggelige selskab

Kan du huske i sommer, Signe, da vi sad ude i din have med rødvin og varme trøjer og snakkede til langt ud på natten - ligesom i de gode gamle dage :) Midt i stilheden, mørket og vores lange samtale dukkede der pludselig en lille fyr frem af buskasen - et tillidsfuldt lille pindsvin. De stortrives helt sikkert i din have uden at du behøver gøre det mindste for det. Også om vinteren. Pindsvin går i hi om vinteren. Når kulden sætter ind, kan de gemme sig under grene, i kompostbunken, under en kasse - ja, faktisk de mest mærkelig steder. Og det er ikke ualmindeligt at finde en koloni af pindsvin samme sted.

Når jeg nævner det her, er det bl.a. fordi, det er vigtigt, at vi havetosser tænker over, at de små stikkende væsener først vågner af deres vinterdvale, når der er føde til dem igen og det vil sige engang i maj. Når vi i vores iver begynder forårsarbejdet i haven i påsken, ja så skal vi se os godt for, inden vi svinger skovl og spade.

Dels er det for at undgå en blodig massakre, at jeg er så øm over for de små fyrer, men også fordi de er en vigtig medspiller i min landbohave, ligesom de vil være det i din, Signe. Når vi dyrker salat, urter og andre køkkenafgrøder, så vil vi virkelig gerne undgå, at sneglene sætter spor på det, vi skal spise. Og snegle er blandt andre smådyr en vigtig næringskilde for pindsvin. Så de skal være mere end velkommen til at tage for sig af retterne. Derfor sørger jeg for at have vandskåle stående bestemte steder i haven, så de ikke skal løbe langt for at skylle efter. Det er dog ingen garanti for sneglefrie salathoveder, men det hjælper. Og så er da de nogle søde væsener - altså pindsvinene!

Peberrod

Peberrod er faktisk en flot plante!

Frisk opgravet peberrod er svimlende velduftende. Kan du huske, da vi plantede små blyantstykke stykker i din have i efteråret? Duften af peberrod er ikke til at tage fejl af. Og fintreven i sovsen er den jo skøn!

Planten kan gro alle steder og trives i særdeleshed i et skyggebed som der, hvor vi har plantet dine. Hos dig får den god plads til at brede sig uforskammet i hele hjørnet mod hegnet og naboen, og det gør den virkelig. Små plantedele kan på en sæson sætte mange nye skud samtidig med, at den laver en ordentlig stamrod, som er den, du gerne vil sætte tænderne i til efteråret. Du kan styre dens vækst ved blot at køre græsklipperen hen over de skud, du ikke vil have og til efteråret, omkring oktober måned, graver du de tykkeste rødder op. Du skal ikke tænke på at genplante, den kommer helt af sig igen.

Opgravet peberrod kan holde sig i køleskabet ca. 14 dage. Hvis du ikke får det hele brugt med det samme, kan du gemme det i en spand med sand eller jord i skuret og så hente det ind i løbet af vinteren, når du vil bruge det.

Som du kan se på billedet, har jeg i år eksperimenteret med at styre væksten i en umuret stensætning. Jeg vil gerne have den i min køkkenhave, men jeg vil ikke længere slås med den. Stensætningen viste sig også at være en glimrende idé, for peberroden satte en flot tyk rod hele vejen ned og da stensættet blot var sat med løse sten, ja så var det ingen sag at få den fri. Så her i efteråret satte jeg flere stenstabler med peberrod.

Peberrod kan godt lide masser af kompost, så kør bare et godt lag på til foråret. Hold den nogenlunde fri for ukrudt i starten, indtil den lige kommer i gang. Når først den har fået store lange blade, skal den nok klare sig. Den tåler også fint dyregødning, men det er ikke nødvendigt.

Kompostte

En anden gødningsform der er oplagt at bruge i din have, Signe, er grøntgødning. Jeg har bemærket, at skvalderkålen flittigt gror i visse dele af baggården. Jeg vil retfærdighedsvis skynde mig at tilføje, at dine naboer også er søde til at lade dem stå i fred :) Det kan du lige så godt udnytte! Pluk i maj til oktober af og til en spandfuld skvalderkål. Du behøver ikke grave efter rødderne, men bare plukke dem som var det blomster til en buket. Tryk dem godt ned i en spand og fyld op med vand. Sæt spanden om til kompostbunken. Her står den ikke i vejen og den undgår misbilligende blikke fra forbipasserende, for det syner mest af alt af en temmelig uappetitlig suppedas, hvis man altså ikke vidste bedre. Efter 1-2 ugers henstand er det den skønneste kompostte, som dine planter og krukker vil elske at få en tår af. Hver gang du skal vande din have i tørre perioder, fylder du din 20 liters vandkande med en liter kompostte og fylder op med almindeligt vand. Det har den store fordel, at jorden ikke får udvasket sine næringsstoffer, men derimod tilført næring. Igen et eksempel på hvordan den rette brug af havens tilgængelige materiale tjener flere formål. Planterne bliver gødet og skvalderkålen holdes nede. Fantastisk og nemt ;)

Samme nummer kan du lave med brændenælder!

Hindbær

Har du først hindbær i haven, er det blot et spørgsmål om at holde den i ave. Det er virkelig en plante, der kan brede sig. Den sender underjordiske rødder ud fra grundskuddet, hvorfra nye planter skyder i vejret. For nogle år siden plantede jeg to ret små hindbærbuske i et overskydende bed i køkkenhaven. To år efter havde de bredt sig så kraftigt, at jeg, da jeg ville flytte dem igen, kunne etablere en 10 meter lang hindbærhæk. Det er imponerende, hvordan planterne kan formere sig.

Hindbær findes i mange forskellige sorter. De sorteres som hovedregel i sommer- og efterårshindbær. Jeg mener at kunne huske, at du har nævnt, at dine buske bærer to gange årligt. Det gælder for efterårshindbær, at de sætter helt nye skud om foråret, som modnes i løbet af sommeren og sætter blomster og bær i efteråret. Men hvis ikke du klipper skud væk fra året før, vil de også skyde næste forår og faktisk sætte blomst og bær i forsommeren, nøjagtig som sommerhindbær gør det. Det forklarer den dobbelte bærsætning. Prisen ved at lade efterårsskuddene stå er, at du får mindre og færre bær. Det er klart, at det tærer på kræfterne at skulle sætte bær to gange årligt!

Efterårshindbær skal altså normalt klippes helt i bund sent om efteråret eller meget tidlig forår. Det vil altså sige, at du klipper samtlige skud væk helt ved jordoverfladen. Så sætter de nye skud i løbet af sommeren og bær i september til november.

Hvis du vælger at lade dine buske give bær i forsommeren, er det en god idé at klippe dem ned, helt ved jorden, når de er færdige med at sætte bær. Det giver bedre plads og luft til de nye skud.

Vand buskene grundigt i tørre perioder, når de står i blomst, gerne med kompostte. Ligesom ribs og solbær vil hindbær også gerne have godt med kompost om foråret og kaningødet aviser og græsafklip resten af året.

Når buskene er blevet for store og skal begrænses, skal du have gang i spaden. Grav ned rundt om busken og hug de underjordiske rødder over. Smid ikke de opgravede rødder på komposten med det samme. Lad dem ligge og tørre helt i solen nogle dage. Ellers vil de etablere sig som en enorm hindbærbusk et sted, hvor den for alvor vil give dig kamp til stregen.

Fugle i haven

Mon ikke der er fugle i storbyen? Jeg nyder at se fuglene nippe af det foder, jeg lægger ud til dem om vinteren. Man kan hænge foderkugler i træerne eller lægge gammelt brød på et fuglebræt. I din have, Signe, skal du selvfølgelig tænke på, at fuglene ikke er i fare for kattene, og foderet skal jo heller ikke ende med at blive til rottefoder, så læg det ikke på jorden.

Der er ikke noget mere meditativt end at tage sig tid til at studere fuglene inde fra vinduet. Jeg bliver altid bjergtaget af deres farver, detaljer og variationer. De er så vakse, ivrige og opmærksomme. Vipstjert, blåmejse, rødhals og solsort - jeg kan ikke navnene på dem alle sammen - de må da være resultatet efter en af skaberens heldige dage!

Uanset om vi har landbohave eller byhave, så kan vi gøre det ekstra godt for fuglene og andre af havens dyr, hvis vi sætter fade ud i bedene. Så har dyrene også vand til deres rådighed.

Lys i mørket

Så er frosten begyndt at bide! I min have er bladene på hortensia, krydderurter og de fleste stauder klasket sammen på grund af frostgrader. Det er for alvor ved at være bart og goldt udenfor. Forhåbentligt kommer der snart noget sne, der kan dekorere det nøgne landskab.

Sidste år faldt jeg over denne idé: Islygter! Desværre nåede jeg ikke selv at gennemføre idéen, men det skal jeg helt sikkert i år. Det må da se helt bedårende ud med sådan et sæt islygter uden for vinduet.

Hvis du får lyst til det samme, så er der er en vejledning til, hvordan du gør - HER

Frugttræerne

Du har to æbletræer, et pæretræ og et blommetræ. Jeg husker ikke helt alle sorterne lige bortset fra rød aroma. Uanset sorterne så er din vigtigste opgave i etableringsfasen at holde dem fri for ukrudt ved at dække dem af med aviser og græsafklip i ca. en diameter rundt om træet. Læg gerne et frisk lag kompost fra genbrugspladsen om træerne til foråret, men vær vaks med avisafdækningen, for ukrudtet vil straks bemægtige sig den bare jord.

Dine frugttræer er højest sandsynligt 2-3 års træer. Det vil sige, at det er for tidligt for dem at skulle sætte frugter allerede til sommer. Hvis de får lov til det, vil træet bruge alle sine kræfter på frugtsætning og ikke have energi til at vokse. Og det skal de altså de næste 2-3 år. Derfor skal du begå noget, der minder om barnemod til foråret; Når træerne blomstrer, skal du pille samtlige blomster af og dermed forhindre træet i at sætte frugt. Det er en frygtelig gerning, men nødvendig for at få et godt og sundt træ på sigt. Så hold fast i drømmen om frugtlunden i byhaven - tålmodighed lønner sig og giver dobbelt glæde den dag du kan fylde kurven med de lækreste frugter.

I tørre perioder skal træerne vandes grundigt - især i foråret. Grundigt betyder mindst 20 liter ad gangen - gerne med kompostte. Og tøv ikke med at vande for lige i nærheden står flere store træer og de er ikke sene til at tage, hvad de skal have af vand og næring. Har det ikke regnet i en uge i træk, skal frugttræerne vandes hver dag, indtil det igen giver regn. Så hav endelig masser af kompostte klar!

Træerne skal muligvis også formes undervejs, men det ser vi på senere.

Møg er ikke bare møg

I naturen lever dyrene i symbiose med planterne! Det ved ethvert skolebarn. Men der er til gengæld ikke mange børn, der har oplevet dette gensidige afhængighedsforhold hjemme fra egen have, og det er en skam.

Mikalas søde kaniner lægger sin afføring på aviser eller i en bakke og er det kvælstofholdige gødning, der er genialt at anvende i din have. De fleste planter har brug for den næring. Det gælder hovedsageligt hindbær, solbær, ribs, (aldrig stikkelsbær), frugttræerne og køkkenhaven. Når Mikala alligevel muger ud ved sine dyr, så bed hende lægge de våde aviser rundt om de nævnte bærbuske og træer. På den måde tilføres der løbende gødning til planterne og aviserne hæmmer samtidig ukrudtet i at spire. Det er en løsning som i sommertiden, hvor I er mere i haven, ikke ser særlig pynteligt ud. I den periode dækker du aviserne med afklippet græs og smider det overskydende i komposten med aviser og det hele.

I økologiens navn gælder det om at genanvende så meget som muligt og i denne sammenhæng tjener det flere formål.

Se mere om næring til planterne her

To-årige planter - What to do?

Egentlig passer de to-årige planter bare sig selv. De skal bare lige sparkes i gang. Som du sikkert husker, strøede vi frø af akelejer, stokroser og digitalis i efteråret i dine bede og langs hegnet. Det første år vil de primært sætte blade og danne rodnet, til gengæld vil de bugne af blomster andet år. Og når blomsterne visner og modner frø om efteråret, ja så er det såmænd bare at nulre dem af, så de lander på jorden og nye planter kan vokse op. Teoretisk set vil du så kun få blomster hvert andet år, men i praksis vil der helt sikkert komme blomst i nogle af dem allerede første år. Men jeg skal nok sende dig en ny portion frø til efteråret, så vi er helt sikre på at du får masser af blomster hvert år.

Om foråret, når planterne sætter deres løv, skal du sørge for at de ikke drukner i ukrudt. Og hvordan ser du så forskel på ukrudt og blomster? Tjah.. erfaring! Jeg lægger nogle billeder ind til foråret, så du ved, hvad du skal se efter :)

Forhåbentligt har vi sået nok frø til, at planterne kommer til at stå så tæt, at løvet vil skygge det meste af ukrudtet væk, ellers må du ned på knæ og håndlue lidt. Det vil give dig anledning til at komme helt tæt på planterne, se godt på dem og nyde alle detaljer og farvenuancer. Og så skal man da være ualmindelig hårdhudet, hvis ikke man imponeres bare lidt af naturens mirakler. Om efteråret skal de have lov at stå, så frøene kan modne. Om foråret, omkring påske, klippes så alt visent væk og smides på komposten.

Akelejer er fine at plukke med stilk til vasen. Det duer til gengæld ikke med stokroserne. Dem skal du kun plukke blomsterhovederne af og lægge i et vandfad, så er de noget så yndige. Husk at digitalis er GIFTIGE. Det vil sige, at rører du ved dem og derefter får blomsterstøv i munden, giver det maveonde. Så nok se men ikke røre!

Blomsterne for bierne

Stokroser, kongelys, akelejer og digitalis er to-årige planter, som vi har sået i oktober måned i hhv. middelhavsbedet, rosenbedet og foran hegnet. To-årige planter vil, som navnet antyder, leve i to år. Det første år sætter de blade og danner rodnet, andet år sender de yndige, duftende og farverige blomster i vejret. Og det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvor skønt det bliver at se på.

Men nu er skønhed ikke den eneste grund til at have blomster i haven. Blomsterne bruger jo netop skønheden, farverne og dufte for at tiltrække insekter. Og det er jo netop insekternes bestøvning af havens planter, der skal sikre høsten af bær, frugter og grøntsager. I Danmark er bierne næsten helt forsvundne fra storbyerne og i det hele taget kraftigt beskåret i bestanden. Det skyldes flere ting; I storbyens tætbebyggede boligområder er der ikke tilstrækkelige levesteder for bierne og heller ikke blomster nok til at de kan samle det forråd, bierne behøver for at klare en vinter. På lands- og desværre også verdensplan dyrkes der ikke så mange blomstrende afgrøder i landbruget længere, men værst er det, at afgrøderne ofte er sprøjtet med pesticider, hvilket bierne bliver forgiftet, desorienteret og dør af. Læs evt. mere her

Jeg har nu også læst, at mange biavlere og naturfolk har sat flere projekter i gang for at få bierne tilbage til storbyen. Og din have, Signe, vil bierne og andre insekter elske og du vil fremover være med til at støtte en vigtig biopgave :)

Ribs

Her er ribsene netop begyndt at klæde sig i den smukke koralrøde farve.

Jeg er vild med ribs. Når de er godt modne, knaldrøde og uden utøj, så kan jeg ikke forestille mig noget bedre råsyltet på kager, is eller i iskolde sommerdrikke!

Heller ikke ribsbuske kræver det store arbejde. De tåler gerne kaningødning om efteråret og i løbet af vinteren og masser af kompost om foråret - og dæk gerne med aviser og græsafklip. Buskene får med årene kraftige og stærke grene, som er godt at udtynde hvert 3-4 år. Klip af helt ved jorden og fjern hvert år døde grene.

Også ribs kræver mest mulig sol, så de står fint der op mod hegnet over for køkkenhavebedet. Du har de røde ribssorter, som også fuglene er vilde med. Hvis du vil undgå at bærrene bliver til fuglefoder, så læg fiberdug over nogle dage før de modner. Ribs er absolut også bedst fuldmodne, så det er med at frede dem i tide.

Jeg har i år købt en sort, der giver hvide ribs. Dem kan fuglene ikke se og de skulle efter sigende være både søde og lækre. Når jeg får god vækst i dem, opformerer jeg nogle stiklinge og så kan du overveje om du vil have et eksemplar.

Opformering af bærbuske er i øvrigt noget af det nemmeste; I tidlig forår klippes 10-15 cm lange grene af førsteårsskud. De stikkes ned i kanten af en jordfyldt potte, vandes godt og stilles i skyggen et sted, hvor der også er læ. I løbet af foråret vil de fleste af dem sætte nye grønne skud og når de er i god vækst og har fået synlige rødder, plantes de om i hver sin potte. Og i løbet af sommeren bliver de til fine nye bærbuske, der kan plantes ud et blivende sted om efteråret. Nemt og enkelt!

Stikkelsbær

Dine stikkelsbærbuske har fået pladsen mellem frugttræerne op mod hegnet. Her vil de stå godt i let skygge og det trives buskene ganske udmærket med. De er vel nok nogle af de mindst krævende bærbuske. Faktisk tåler de ikke kvælstoftilførsel - det giver dem den såkaldte stikkelsbærdræber og andre sygdomme, som tager livet af dem. Så du skal nøjes med at dække jorden under planterne med aviser og græsafklip. Om foråret kan det være en god ide at tynde ud i dem, ikke mindst for at skabe plads og luft til bærrene. Man starter med at fjerne visne og døde grene og herefter grene, der krydser hinanden. Klip af helt nede ved jorden.

Mine stikkelsbærbuske blev i år angrebet af stikkelsbærbladhvepse. Det er en rigtig modbydelig hveps, der lægger æg under buskens blade, som klækkes til de klammeste sorte larver, der æder alt, hvad der er af blade. I første omgang anså jeg det kun som en ekstra næringskilde for hønsene. Men nej nej, det bekom ikke damerne at stikke næbbet i busken og selv tage for sig af retterne. Til gengæld slugte de dem i et ruf efter, at haveejeren dagligt slog lejr foran buskene og med pincet og handsker fjernede larverne en for en. Det er nok noget nær det mindst interessante havearbejde, jeg i to lange uger måtte igennem, men ikke desto mindre pinedød nødvendigt, hvis larverne skulle til livs og buskene overleve. Og det gjorde de - jeg fik heldigvis masser af dejlige stikkelsbær.

Artiskokker - green globe

Artiskokker hører så absolut til middelhavstemaet bag din terrasse. Denne delikatesse kan man kun få for lidt af og jeg er spændt på om den overlever vinteren i din have. Hvis den gør, vil den sætte lækre, sprøde grøn-violette blomsterknopper, som er delikate både som helt spæde eller hvis du lader dem sidde lidt længere, i appelsinstørrelse. Jeg såede dem for første gang i foråret og de blev så flotte ude i min have. De gav 5-7 artiskokker pr. plante, men hvis de overlever vil de give 20 artiskokker pr. plante - og det er der noget ved!

Der er masser af liv selv her først i december :)

Ligesom figentræet og de øvrige middelhavsplanter skal artiskokker have stenet og ikke alt for næringsrig jord. De tåler ganske godt stærk sol og tørke, så det eneste du med fordel kan give dem om foråret er et tykt lag græsafklip.

Hvis de skal overleve en dansk vinter kræver det, at de ikke står i vandlidende jord og det er det, der nok er lidt usikkert med de vandmængder, der kan komme fra skurets tagryg, men lad se... Ellers planter vi jo bare nogle nye.

Artiskokkerne som du gerne vil høste og spise er jo som bekendt umodne blomsterknopper. Og når en plante går i blomst vil den stoppe sin vækst og koncentrere sig om sin formering og modne frøene. Det skal den naturligvis ikke have lov til, derfor er det afgørende for mængden af artiskokker, at du løbende høster knopperne. Da vil den straks skynde sig at sætte nye knopper, som du høster igen. Og en 2-årig plante, der har overlevet en dansk vinter, vil være så stærk og kraftig, at den vil kunne masseproducere artiskokker til dig.

Sorten som vi har plantet i din have hedder Green Globe. Det er ikke sikkert, at det er den mest velsmagende, men nu prøver vi nogle vækstbetingelser af og så finjusterer vi smagen sidenhen.

Tilberedningen af disse vidundere er du vist bedre til end jeg. Så velbekomme!

Pyramidens perler

Jeg glæder mig over, at vi fik lavet en jordbærpyramide i din have. Den er så fin! Tanken om at bærrene vil hænge som tunge, røde bomber ud over kanterne og friste børnene til lige at nippe og smage af de vidunderlige skabninger, bringer smilet frem. Jeg er da vist nødt til at lave en selv i min egen have :)

Vi plantede den til i midten af oktober. Lige sent nok til at garantere bærsætning det kommende år, selv om det jo nok giver lidt alligevel. Det optimale er at plante jordbærstiklinge senest 15. august for at være sikker på, at de når at få et tilstrækkeligt stort rodnet. Anyway - alle tre etager blev plantet til med nye aflæggere. Jordbærplanter yder mest 2. og 3. år og det smarte ved pyramiden er netop, at du derfor kun skal omplante en etage hvert år for hele tiden at have friske forsyninger.

Sådan gør du hvert år sidst i juli eller først i august:
I 2014 river du alle planter i nederste etage op. Klip aflæggere af planterne fra de andre etager og plant dem i nederste etage med 30-40 cm afstand. Læg kompost fra din kompostbeholder i et tykt lag i alle tre etager og dæk til sidst af med græsafklip. Sæt skiltet med 1-tallet i nederste etage og skiltet med 2-tallet i anden etage og endelig skiltet med 3-tallet i tredje etage. Er der flere aflæggere fra planterne på 2. og 3. etage klippes de af helt inde ved moderplanten og smides i komposten. Der kan komme flere længere hen på efteråret og så skal de også bare klippes af.

I 2015 rydder du anden etage. Plant tilsvarende nye planter fra øverste etage og læg kompost og græsafklip mellem planterne. Sæt skiltet med 1-tallet i anden etage og skiltet med 2- tallet i første etage.

I 2016 rydder du tredje etage. Plant igen nye aflæggere fra de andre etager, læg kompost og dæk med græsafklip. Sæt skiltet med 1-tallet i tredje etage, skiltet med 2-tallet i anden etage og selvfølglig skiltet med 3-tallet i nederste etage.

Og så begynder du forfra igen på denne 3 års model :)

Hvert forår er det godt for planterne at få et tykt lag kompost fra genbrugspladsen. Gør det gerne omkring påske, så kvitterer planterne med masser af sommerjordbær!

Vintersåning i køkkenhaven

I min have har jeg mægtig travlt om foråret. I løbet af ganske få måneder skal jeg nå at tilså og tilplante 600 kvadratmeter køkkenhave, holde ukrudtet i skak og forsøge at forhindre høns, kaniner, harer og rådyr i at smæske sig i de nye fine vækster. Det siger sig selv, at det tager tid og over for dig indrømmer jeg gerne, at det også kan være lidt stressende ;) Og det er jo ikke meningen med havearbejde! Men med tiden har jeg lært, at ikke alt behøver vente til foråret med at blive sået. En del planter vil jo helt naturligt smide sine frø om efteråret og ligge på jorden vinteren over og mange af dem vil spire og blive til nye planter. Nogle frø skal faktisk have en kuldeperiode for at bryde sin frøhvile og kunne spire. Den evne kan man som haveejer jo lige så godt udnytte, så arbejdet kan fordele sig.

Derfor har du bl.a. fået frø af koriander og rucola, som du kan så her i vintermånederne. Det skal blot være frostfrit, når du sår og bedet skal ikke sejle i vand. Træk nogle lige række med riven eller hakken ved siden af hvidløgsrækkerne. Rækkerne skal kun være en centimeter dybe. Kommer frøene for langt ned i jorden, får de ikke lys nok til at kunne spire og så rådner de bare. Korianderfrøene lægges med ca. 3 cm afstand og dækkes igen med et ganske tyndt lag jord. Rucolafrøene sås så tyndt du kan og dækkes også kun akkurat med jord.

HUSK af sætte planteskilte med navn for enden af rækkerne, så du ved, hvad det er, du har sået. Man tror, man kan huske det, men NEJ...!

Jeg laver en lille så-video-vejledning til dig en dag :)

Figentræet - det bornholmske vidunder

Til dit middelhavsbed hører figentræet! Og hvorfor gør det så det? Jo, figentræet er genetisk tilpasset middelhavsområdet. Det er her det gennem tusinde år har lært at overleve varme somre i direkte sol, stenfyldte og næringsfattige, tørre jorde og milde vintre. Det er præcis så hårde betingelser, der gør figentræets frugter til så sødmefyldte og aromatiske delikatesser. Og har man først siddet under et figentræ i det sydfranske, ja så er det en drøm i opfyldelse, at kunne gøre det sammen hjemme i sin egen have.

På vores breddegrader må vi netop tænke figentræets oprindelse og vækstbetingelser ind, når vi planter træet i haven. Hvis vi bare graver det ned i en muldrig jord og i god tro gøder det godt, ja så får du et enormt træ i løbet af kort tid med store flotte blade, men absolut ingen frugt - og det er jo ingen drøm. Derfor har vi prøvet at efterligne dens oprindelige forhold ved at smide nogle murbrokker, sten og grus ned i plantehullet. I år hvor vi har plantet den, er den kun et étårs skud som lige skal have tid til at sætte flere skud til foråret og bare have lov at blive voksen. Som du så, da du købte figentræet, var den faktisk godt hængt med figener, men det er kun et drivhustrick fra producenten for at holde haveejerens drømme i skak. Du skal ikke forvente figener de første år. Den skal have lov at vokse sig stor de første 2-3 år, derefter kan vi håbe på figener.

Et figentræ sætter både sommer og vinterfigener. Dvs. den sætter frugt i foråret som modnes hen over sommeren og kan høstes i september. I sensommeren blomstrer den igen og sætter vinterfigener, som sad på den, da du købte den. Men vinterfigenerne får vi ingen glæde af i Danmark. I varmere klima vil vinterfigenerne modnes og kunne plukkes i juni, men hos os vil de falde af og vi må nøjes med en enkelt frugtsætning.

Det afgørende er selvfølgelig om den overlever vinteren. Jeg har ikke tudet lade min stå ude i den rivende vestenvind i denne første vinter. Jeg har plantet den i drivhuset og pakket den godt ind i halm. Jeg læste et sted, at en har haft succes med at pakke en stor papirsæk over den og derefter vikle den ind i bobleplast. Måske du skal gøre noget lignende!

Kartofler i spande

Hvorfor have kartofler i spande? Tjahh! Det er vist en haveejers desperation efter noget grønt vækst efter en lang og mørk vinter, hvor alting ligger i dvale i haven. Tidlige kartofler er synonymet på forår eller i hvert fald sommer! Men problemet med at grave de nyspirede kartofler ned i havejorden er, at den kan være pivkold langt ind i foråret, og det vil indebære, at jorden skal dækkes og nye kartoffelskud skal beskyttes mod nattefrost et langt stykke ind i maj. Så når der nu er lidt ekstra arbejde ved at kunne høste disse fantastiske små nye knolde sidst i maj, først i juni, ja, så kan vi lige så godt forenkle det mest muligt.

Hele arbejdet starter midt januar. Køb nogle gode økologiske kartofler i supermarkedet - gerne danske for de udenlandske kan være genmodificeret og det er noget møg - ikke bare at spise, men også at avle videre på. De skal være på størrelse med et æg, se sunde ud og være faste i det, når du trykker let på dem. Du skal bruge 3 til hver spand, dvs. 15, men med 20 så er der også plads til at nogle går tabt. Læg dem i tomme æggebakker - et i hvert hul - og sæt dem til spiring i en vindueskarm, f.eks. i soveværelset. Her skal de stå og få tykke grønne spirer. De bliver sikkert runkne og ikke lige frem pyntelige at se på, men jo køligere du kan holde dem, jo bedre! Hvor længe de skal stå kan være svært at sige noget sikkert om, men et bud er til midt i marts. Du skal bare sikre dig at de har tykke, fine grønne skud.

Ca. medio marts er tiden kommet til at indkøbe 2 sække gødet spagnum. Sæt spandene oven i hinanden to og to, sådan at den med udskæringer i siden er inderst og den med huller i bunden er yderst. Fyld spandene halvt op med spagnum, vand jorden godt igennem og læg 3 kartofler i hver spand. Nu fylder du så yderligere 10 cm jord ovenover kartoflerne og vander (lidt af gangen), indtil du er sikker på, at al jorden er fugtig. Dæk jorden med en klar pose, så vandet ikke fordamper så let. Sæt spandene mørkt - gerne i kælderen, hvor der er frostfrit!

Den første uge sker der ingenting. Men måske i anden uge vil kartoflerne begynde at sende spirene op af jorden og folde sig ud som fine mørkegrønne blade. Når du aner de første skud, tager du plastikken væk og så skal de stå lyst, men absolut frostfrit. Jeg husker ikke om der er vinduer i kælderrummet, hvis der er, er det et fint sted. Dit arbejde er nu at sørge for at de ikke mangler vand. Men lad være med at overvande, det er først når du tydeligt kan se, at det øverste jord virker tørt, at du vander jorden igennem til det akkurat siver ud i bunden af spanden, så ved du, at de har fået hvad de har brug for.

Efterhånden som kartoffelplanterne vokser sig større, ca 10 cm over jorden, fylder du mere spagnum i spandene. Planterne skal gerne stå i jord til halsen indtil spandene er fyldt helt op. Planterne sætter nemlig deres knolde ud fra plantens stængel, derfor er det vigtigt med løbende forsyninger med spagnum, så du undgår at kartoflerne bliver grønne.

Det bedste vil være, når temperaturen udenfor bliver mildere (12-15 grader) om dagen og forårssolen varmer din terrasse, at du sætter dine spande udenfor om dagen og tager dem ind igen for natten. De må under ingen omstændigheder få frost, så er det ude med dem. Men hvis jeg kender dig ret, min ven, så render du nok ikke med kartoffelspande kl. fem om morgenen i april, for at de kan få sol på kroppen :) Og det er heller ikke nødvendigt! Sæt dem ud i haven et solrigt sted, når du er næsten sikker på at frosten er forbi. Dæk dem den første uge med fiberdug, så planterne ikke får et kuldechok eller bliver forbrændte af solen.

Så er det bare at vande den løbende, ca. 1-2 gange om ugen vander du dem godt igennem. Og engang i maj løfter du forsigtigt den øverste spand af den underste og forhåbentligt konstaterer, at spanden indeholder fine nye kartofler. Du kan i begyndelsen plukke de første kartofler ud som du kan se titte frem i spandens revner, så kan de mindste gro videre. Eller du kan forsigtigt hælde planten ud af spanden og skånsomt pille knoldene fri og derefter sætte planten tilbage i spanden. På den måde får du maksimalt ud af planterne, som jo vil gøre alt for at sikre formeringen ved at sætte så mange kartoffelknolde som muligt.

Solbær

En pragtfuld solbærhøst!

Solbær er noget af det skønneste bær i haven, det ved jeg, du er enig med mig i. Det er smukt, funklende og stærkt aromatisk. Og selvfølgelig har det en plads i din have, for det er et yderst delikat bær til sommerdrikke, alliancemarmelader, gelé og i lækre hjemmelavede desserter.

I din have indrammer solbærbuskene så fint din lille terrasse. De er perfekte til formålet for de bliver ikke højere end ca. 1,3 m - præcis høje nok til at skabe en visuel ramme og præcis lave nok til at du kan skue over dem og nyde resten af haven, siddende ved havebordet. Og samtidig opfylder plaseringen buskenes krav om fuld sol.

Busken er i sig selv ikke særlig arbejdskrævende. Hvert forår klippes de ældste skud af helt nede ved jorden. De ældste skud kendes som de kraftigste, mest barkede og ofte flossede grene. Det vigtigste formål med at klippe buskene er at tynde og give god plads til bærrene, så de kan få den sol, de skal have for at blive smukke røde og så er det nemmere for dig at plukke dem.

Det er samtidigt også et af de bær, der er rift om blandt havens fugle, så vær om dig med plukningen i tide. Fuglene har en særlig evne til at vide nøjagtig, hvornår bærrene er modne, hvor vi haveejere nok gerne lader dem sidde en dag eller to ekstra for at være helt sikre. Og haps!! Så har fuglene taget dem. Jeg plejer at smide noget fiberdug over, når plukketidspunktet nærmer sig, for hvis jeg plukker dem for tidligt, smager de slet ikke som de skal. Jeg vil have den fulde aroma, og det betyder oftest et par dage længere end fuglene synes. Brug IKKE net!!! Fuglene sidder fast i det i forsøget på alligevel at få næbet i bærret, og så er de lette ofrer for havens katte.

Da vi plantede dine solbærbuske gav vi dem godt med gødet spagnum og solbærbuske er kvælstofkrævende planter. Derfor er det godt at fordele kaningødning og græsafklip rundt om buskene. Hvis det er for vanskeligt at holde dem fri for græs og ukrudt, hvilket det formodentligt vil blive, da de jo er gravet ned i græskanten, så læg et lag aviser hele vejen rundt om buskene og dæk af med græsafklip. Så skal de nok klare sig ganske godt og blive flotte og frodige!