torsdag den 21. november 2013

Møg er ikke bare møg

I naturen lever dyrene i symbiose med planterne! Det ved ethvert skolebarn. Men der er til gengæld ikke mange børn, der har oplevet dette gensidige afhængighedsforhold hjemme fra egen have, og det er en skam.

Mikalas søde kaniner lægger sin afføring på aviser eller i en bakke og er det kvælstofholdige gødning, der er genialt at anvende i din have. De fleste planter har brug for den næring. Det gælder hovedsageligt hindbær, solbær, ribs, (aldrig stikkelsbær), frugttræerne og køkkenhaven. Når Mikala alligevel muger ud ved sine dyr, så bed hende lægge de våde aviser rundt om de nævnte bærbuske og træer. På den måde tilføres der løbende gødning til planterne og aviserne hæmmer samtidig ukrudtet i at spire. Det er en løsning som i sommertiden, hvor I er mere i haven, ikke ser særlig pynteligt ud. I den periode dækker du aviserne med afklippet græs og smider det overskydende i komposten med aviser og det hele.

I økologiens navn gælder det om at genanvende så meget som muligt og i denne sammenhæng tjener det flere formål.

Se mere om næring til planterne her

1 kommentar:

  1. Nååååhhhh, man skal blive ved med at give dem gødning vinteren over???? Jeg havde det ellers lige så godt med, at jeg i slutningen af oktober havde lagt aviser med kaningødning ud ved alle de planter, du havde sagt, og dækket med afklippet græs og sammenfejede blade....du sætter virkelig os allesammen på arbejde :-)

    SvarSlet