Havens hyggelige selskab

Kan du huske i sommer, Signe, da vi sad ude i din have med rødvin og varme trøjer og snakkede til langt ud på natten - ligesom i de gode gamle dage :) Midt i stilheden, mørket og vores lange samtale dukkede der pludselig en lille fyr frem af buskasen - et tillidsfuldt lille pindsvin. De stortrives helt sikkert i din have uden at du behøver gøre det mindste for det. Også om vinteren. Pindsvin går i hi om vinteren. Når kulden sætter ind, kan de gemme sig under grene, i kompostbunken, under en kasse - ja, faktisk de mest mærkelig steder. Og det er ikke ualmindeligt at finde en koloni af pindsvin samme sted.

Når jeg nævner det her, er det bl.a. fordi, det er vigtigt, at vi havetosser tænker over, at de små stikkende væsener først vågner af deres vinterdvale, når der er føde til dem igen og det vil sige engang i maj. Når vi i vores iver begynder forårsarbejdet i haven i påsken, ja så skal vi se os godt for, inden vi svinger skovl og spade.

Dels er det for at undgå en blodig massakre, at jeg er så øm over for de små fyrer, men også fordi de er en vigtig medspiller i min landbohave, ligesom de vil være det i din, Signe. Når vi dyrker salat, urter og andre køkkenafgrøder, så vil vi virkelig gerne undgå, at sneglene sætter spor på det, vi skal spise. Og snegle er blandt andre smådyr en vigtig næringskilde for pindsvin. Så de skal være mere end velkommen til at tage for sig af retterne. Derfor sørger jeg for at have vandskåle stående bestemte steder i haven, så de ikke skal løbe langt for at skylle efter. Det er dog ingen garanti for sneglefrie salathoveder, men det hjælper. Og så er da de nogle søde væsener - altså pindsvinene!