Frøstatus

Jeg kan ikke vente...! Nytåret er tid til frøstatus. Det er nu der skal studeres frøkataloger, webshops og tælle op af sidste års frøreserver. Det er nu der må drømmes om grønne skud, skønne blomster og sødmefyldte tomater - det får mig igennem en lang og mørk januar inden vi for alvor skal i gang med forspiringen.

Din køkkenhave er til at overskue, sådan størrelsesmæssigt, men det betyder ikke at der ikke skal planlægges. Måske endda i endnu højere grad end hos mig, hvor jeg altid kan finde plads et sted. Du skal nøje overveje, hvad du gerne vil høste og ikke mindst hvordan du udnytter din køkkenhave. Jeg vil foreslå at du i kommentarfeltet skriver en liste over, hvad du drømmer om at høste i din have af køkkenurter, så vil jeg hjælpe dig med at planlægge det. Slip drømmene fri og skriv løs, meget kan lade sig gøre... ;)

Lad dig evt. inspirerer her eller her eller her

Hvidløg

Hvidløg sat i oktober måned spirer i december med lækre velsmagende skud

Hvidløg skal sættes i efteråret. Det gjorde vi hos dig og jeg har gjort det i min have i oktober måned. Hvidløg skal have en kuldeperiode for at kunne dele sig i fed. Og en periode med under 5 grader er som regel nok til at de har forstået, at nu er tiden inde til at spire og sætte grønne velsmagende skud i vejret og lægge an til masser af hvidløg. Årets udfordring er bare, at vi skriver december! Det er for tidligt! Vi risikerer en hård frost periode i det nye år og så vil de grønne skud højest sandsynlig blive ødelagt. Men jeg har prøvet det før og jeg tror, vi i år reddes af, at vi har sat en ret hårdfør sort. Der skal nok blive masser af dejlig hvidløg.
Hvis du som jeg, ikke kan dy dig for at høste de lækre nye hvidløgsskud og bruge dem i maden, så sæt blot nye hvidløgsfed, hvor du tager de nye. De kan med det milde vejr sagtens nå at blive gode. Du køber et almindeligt hvidløg hos købmanden, skiller det ad i fed og sætter dem i jorden ca. 4 cm nede.

Velkommen til Signes Byhave

Kære Signe.
Velkommen til Signes Byhave, en blog dedikeret dig og din have. På denne blog vil jeg lave indlæg med udgangspunkt i de planter, der gror i din byhave. Jeg vil guide dig i havens gøremål, give et par gode råd og forhåbentlig også opmuntre dig til at gøre, hvad der skal til, for at du får den have, som du ønsker dig!
Rigtig god fornøjelse
Med kærlige grønne hilsner
Susan

Fra frø til træ

Pæonfrø klar til at komme i potte

Pæontræer, duetræer, magnolietræer...! Jeg er vild med overdådigt, blomstrende, duftende træer. Selvom blomstringen oftest er kortvarig, er den så fantastisk, generøs og overvældende, at man straks tilgiver, at den absolut ikke er til andet end pynt.

I plantecentrerne kan et pæontræ købes for flere hundrede kroner og vil oftest være 2-3 år gammelt. Træet blomstrer først efter ca. 8 år, og det kan jo virke urimelig længe at vente på en kortvarig skønhed. Så måske kan blomstringen ses som en belønning på ens tålmodighed.

Træerne kan sås fra frø. Og det gør jeg hver vinter i en potte, som får lov at stå udenfor i læ hele vinteren og foråret med og hvis jeg er heldig vil de fleste frø spirer i maj måned. Når rødderne når bunden af potten, plantes de om i hver sin potte og sættes i potten halv ned i jorden et midlertidigt sted i haven. Så er jeg nemlig fri for at gå og vande dem hele tiden. Her får de lov at stå mindst 3 år, hvor jeg kun gøder med kompost om foråret.

Pæontræ i blomst. Billedet er herfra, hvor frø også kan købes

Prøv det i din byhave, Signe. Det er den perfekte værtindegave. Billig, smuk og en tilbagevendende glæde at få et pæontræ.

God morgen

Sikke et skønt billede at vågne op til en lørdag morgen efter det seneste døgns stormflod. Mon nogen forsøger at bede om tilgivelse...?

Billedet er taget ud af soveværelsesvinduet her på Spangvej,
men den dalende sne er en teknisk detalje ;)

Frilandstomater

Billedet er herfra

Tomater findes i et hav af sorter, med hver sin farve, form og smag. Jeg har efterhånden afprøvet en del sorter og det er fascinerende, så forskellige de er i både udseende, sødme og syrlighed. Vidste du, at man kan dyrke sorte tomater? De er virkelig flotte og nogle af dem smager også godt. Tomater er oprindelig en skovplante, faktisk en lianlignende slyngplante. Hvis man lader den kravle hen ad jorden, som egentlig er dens natur, vil hovedstinglen fæstne sig med nye rødder til jorden og nye sideskud vil straks skyde frem og sætte blomst. På den måde vil en enkelt tomatplante kunne blive enorm på bare én sæson og den vil sætte masser af tomater. Denne uregerlige vækstiver skal begrænses i et drivhus. Det vil sige, at sideskud skal nippes af, så planten ikke bliver en stor filterredelighed. Men nu har du jo (endnu) ikke drivhus, så det kapitel vil jeg ikke uddybe her. Drivhus eller ej, det skal ikke afholde dig fra at dyrke dejlige velsmagende tomater i dit varme middelhavsbed.

Frilandstomater, som de kaldes, skal forspires. Man kan selvfølgelig købe sig til planterne, men det er ikke nær så sjovt som at dyrke dem selv. Tidspunktet for såning er afgørende! På frøposen står der ofte fra januar, men det er alt for tidlig. Der er ikke nok lys i årets første tre måneder til, at planterne kan gro rigtigt. Lysmangel vil bare gøre den lange og ranglede og blive unødvendig kæmpestore, før det er varmt nok til, at de kan komme ud i haven. Min erfaring er, at midt til sidst i marts er et passende tidspunkt.

Sådan gør du:
Forspiringen foregår i en lille potte eller en lille bakke med underskål. Der skal være huller i bunden af potten, så overskydende vand kan løbe fra. Fyld potten med så- og priklejord (læs mere om jord senere), sæt potten i en balje vand og lad jorden suge vandet op gennem hullerne i bunden. Når jorden er godt våd, giver du den et let tryk ned i potten, så overfladen også fugtes og overskydende vand trykkes ud. Læg 3 frø jævnt fordelt i potten og dæk med maks. 5 mm jord. Fugt evt. overfladen. Dæk potten med en hvid affaldspose (aldrig klar plast) og sæt den i underskålen i en sydvendt vindueskarm. Der går under en uge før de små kimplanter viser sig, så hold godt øje med dem. Tag plastikken af så snart spirerne har to kimblade. Vand planterne ved at hælde vand i underskålen, aldrig direkte ned i jorden. Vand til jorden er mættet. Og vær vaks med vandingen, de små planter er sarte!

Billedet er herfra

De første sæt blade er kimblade. Når planterne har fået det første sæt rigtige blade, skal de plantes om i hver sin og større potte. Og nu skal planterne have noget mere at leve af. I byggemarkeder har de det, der hedder plantesække. De er egentligt beregnet til at plante direkte ned i, som du også ser på billedet herover, men det er ikke nogen holdbar løsning, hvis vi vil have sunde og produktive planter til langt hen på sommeren, og det vil vi jo. Der er simpelthen ikke nok næring i dem og rødderne får heller ikke plads nok i poserne. Her vil vi bruge dem i overgangen mellem vindueskarm og haven. Plantesækkene fås ofte i Jem og Fix til 10 kr. pr. sæk. Køb sådanne 3 sække, 3 stk. 20-liters potter med underskåle og 9 plantepinde på mindst en meter. Hvis du har mulighed for det, kan plantepindene fint være lange grene fra haven, men så skal de tørres først ellers risikerer du, at de skyder i potten. Fyld potterne op med jorden fra plantesækkene og vand jorden godt igennem. Plant en plante i midten af hver potte. Sørg for at få så meget af rodnettet med som muligt. Hvis de små planters rødder er vokset sammen, så træk dem forsigtigt fra hinanden. Tryk jorden let til rundt om planten og sæt plantepindene jævnt fordelt rundt i kanten af potten. Tryk pindene helt ned i bunden af potten, så de står godt fast. Bind pindene sammen i toppen f.eks. med noget hørgarn. Lad et stykke garn hænge ned fra sammenbindingen i toppen. Stykket skal være så langt, at du kan binde en løkke rundt om planten. Garnet skal kunne hænge løst og bruges til at sno tomatplanten rundt om, efterhånden som den vokser til.

Det kan virke lidt pjattet, at plante så lille en plante i så stor en potte. Alternativet er, at du skal plante om flere gange og det er vel bare spild af tid. Desuden er vi på denne måde sikre på, at planten ikke kommer til at mangle næring, hvilket kan standse væksten. Så dovenskab betaler sig her :)

Planterne sættes igen i vindueskarmen, og du vander løbende i underskålen, til planterne ikke suger mere. Vær over dem! De er nogle tørstige nogle, når de er i vækst. Når du vander i underskålen. stimulerer du planterne til at lave lange rødder, og det er vigtigt, når de senere plantes ud i haven og skal forsyne sig selv med vand i tørre perioder.

Pasningen af tomatplanterne blogger jeg om senere og lægger nogle billeder ind, så du lettere kan se processen.

Læs mere her

Endnu en storm

Fik jeg tidligere skrevet "...ingen tuderi herfra"? MIN DRIVHUSDØR ER LAGT NED!!!!

Endnu en storm ramte landet og det var mere end, hvad døren til mit drivhus syntes om. Heldigvis blæste den udad, så glasskårene lå i det mindste uden for drivhuset. Jagten på nyt glas er sat ind...!

Jeg bruger drivhuset om vinteren til at huse sarte planter samt planter, der ikke tåler kombinationen fugt og frost, f.eks. artiskokker, rosmarin, timian, o.lign. Desuden huser det stiklinge og nyerhvervede planter, der endnu ikke er kommet ordentlig i vækst. Det hele er pakket ind i halm og fibernet, for at beskytte det yderligere, derfor er det ikke godt uden drivhusdøren til at holde på det beskyttende klima.

Da vi boede i Sønderjylland havde vi ikke et almindeligt glasdrivhus. Dengang byggede jeg et væksthus af gamle vinduer og genbrugstræ. Det var faktisk ret fedt! Råt og rustikt udseende. Og fornemmelsen af selv at have bygget det var næsten lige så fed som det, at huset var bygget af genbrugsmaterialer.

Skal vi ikke bygge sådan et i din have engang?

Jeg har desværre ikke billeder af mit eget fra dengang,
så jeg har lånt et herfra

Grøntfoder til kaninerne

Planterne får lov at vokse til de er ca. 10-15 cm høje, inden de serveres

Dyrene skal have det godt - også om vinteren. De skal have grøntfoder hver dag, men adgangen til græs og andet frisk grønt er begrænset i vintermånederne. Med en pose vildtfugle-frøblanding er det nemt. Køb en pose vildtfuglefrø og så det i lave bakker med jord, f.eks. vaskede hødbakker. Sørg for at der er drænhuller i bunden af bakkerne.  Dæk frøene med et tyndt lag jord og vand bakken, så den er gennem-fugtig uden at være våd. Dæk den med klar plast for at holde på fugten, sæt den lunt og mørkt indtil frøene spirer, derefter skal den stå lyst, tag plastikken af og hold jorden fugtig. Lad planterne vokse godt til. Pelsdyrene vil elske at kaste sig over bakken med vitaminfyldte friske plante.

Stormen efterlod et fugletræ

Fuglefodertræ

For nylig fik vi igen smagen af naturens kræfter, da stormen fejede over Danmark. Det er både vildt og fascinerende på samme tid. Og selvom det giver lidt huller i tage og nedfaldne lysreguleringer, så er det faktisk godt for naturen og vegetationen at blive renset godt igennem, selv om det nok ikke var sådan, de så på det i Filippinerne. På vores breddegrader, hvor det går mere moderat for sig, betyder det nemlig, at døde og svage grene og træer knækker af. Det er kun godt, for dødt organisk materiale tiltrækker svampesygdomme og skader et ellers sundt træ. Så ingen tuderi herfra!

Under oprydningen af de væltede træer langs skovkanten, fandt vi flere træer, der var døde og afbarkede, og jeg synes faktisk de var ret flotte i deres nøgne udtryk. Jeg tog en gren med hjem, borede huller i den, op og ned ad sidegrenene, proppede dem til med dyvler og så i en høj krukke med sten og grus i, så den ikke vælter - igen! Nu fungerer den som gårdhavens fugletræ. Her kan jeg hænge frøbolde, æbler og andet godt til fuglene - herligt!

Det grønne affald

Kompostorme er røde og vrider sig i lyset!

Det er jo herligt, at der er kommet så meget fokus på at genanvende det grønne affald - også hjemme hos dig :) Det er ikke bare direkte brugbart i haven, men i den grad også noget rigtig skidt bare at brænde af på kraftvarmeværkerne, sådan som man har gjort det i mange år.

Men man skal altså vide, hvad man har med at gøre ellers bliver kompostbeholderen alt andet end en fornøjelig sag. Jeg har, ligesom dig, en grøn spand under vasken, hvori vi putter alt grønt affald. Det vil sige alt det, som kaninerne ikke kan eller gider at spise - de får selvfølgelig gullerods-skræller, agurke-ender, broccoli-stokke, salat- og kålrester. Hvad der ikke kommer i kompostbeholderen er banan- og citrusskræl, det er som regel kraftigt overfladebehandlet, ej heller nødder og avocadostene kommer i, det tager for lang tid at kompostere. Animalsk fedt skal heller ikke i eller andre forarbejdede råvarer, hverken gammelt brød eller kogte kartofler. Det giver jeg til hønsene, men da du jo ikke har høns, er det bedre at lægge brød og lignende ud til fuglene, for i kompostbeholderen bliver det hurtigt en magnet for rotter og andet utøj, selvom det hedder sig at beholderen er rottesikret. Æggebakker og andet genbrugspapir f.eks. melposer er derimod godt at komme i. Det hindrer, at komposten lugter råddent især om vinteren, hvor komposteringen går langsommere. Aviser fra kaninbakken er også fint at komme i beholderen.

Det er vigtigt at tænkte på, at indholdet i beholderen ikke bliver så sammenpresset, at der ikke kan komme ilt til de mikroorganismer, der skal kompostere affaldet. Hvis det bliver for tætpresset, rådner indholdet. Derfor skal du tænke over, hvad du smider i. Det må hverken bliver for vådt eller for tørt. Derfor er det en god ide at gemme genbrugspap og -papir i en pose for sig og smide det i løbende sammen med våde kartoffelskræller o.lign. En anden mulighed er at rive efterårsblade sammen i sække og fodre kompostbeholderen med det i løbet af vinteren. Det lyder måske besværligt, men du må tænke på beholderen som en levende organisme, der skal fodres og have de rette betingelser. Og med lidt øvelse, så er det ingen sag.

Med kompostbeholderen fulgte formodentligt en metalstang! Det er en luftestang :) Den kan stikkes ned i beholderen og drejes rundt og dermed sikre ilttilførsel. Brug den 3-4 gange i måneden. Stik ned og drej rundt 2-3 steder.

Komposteringen sker, med de rette betingelser, stort set af sig selv. Det så vi jo, da vi tømte beholderen i efteråret. Indholdet var godt bearbejdet og klar til brug. Det bedste er selvfølgelig at tømme den om foråret, for at undgå at næringsstofferne udvaskes om vinteren, men tømmes det skulle den jo!

Komposteringen kan speedes op ved at tilsætte kompostorme. De omsætter dit affald i en fart til det skønneste kompost. De trives bedst ved temperaturer omkring 15-25 grader. Temperaturer over 25 grader og under frysepunktet dør de af, derfor vent til foråret med at komme orme i beholderen. Mange genbrugspladser har dem til afhentning, ellers spørg ved naboerne om de har orme i deres kompost. Hvis de har, er det bare at grave en skovlfuld ud og lige tjekke, at den indeholder de røde væsener, der vrider sig, når de udsættes for lys.

Når først du har orme i komposten skal du selvfølgelig sørge for ikke at tømme hele indholdet næste gang, den er fuld. Det er bedst at tage et par skovlfulde af gange, så der hele tiden er god omsætning og aktivitet. I forårs og sommermånederne går det hurtigt, så hold øje med beholderen. Selv om ormene dør om vinteren, så har de jo lagt æg, der overlever og klækker igen om foråret, det er kun én gang du skal skaffe orme.

Med tiden får man et særligt forhold til sin kompostbeholder. Ja, man bliver næsten afhængig af lige at stikke næsen ned i den for at indsnuse den herlige duft af jord, som er et godt sundhedstegn for en god kompostering :) I hvert fald er det skønt, når man kan konstatere, at anstrengelserne betyder, at planterne stortrives med rødderne i den dejlige næring.

1. December

"Æbler lyser rødt på træernes grene..."

1. December og 1. Søndag i advent på en og samme dag. Skønt, hyggeligt og anledningen til at glæde dem man holder af! Mon du har åbnet første pakke i din gavekalender :)

Noget af det bedste jeg ved er at dekorere haven med julelys og hårdføre planter, som kan lyse op i en mørk tid. Haven skal bruges både til nytte og til at fryde øjet, så et skønt grantræ med en lyskæde, synes jeg, er med til at sætte gang i julestemningen. Det skal helst kunne ses indefra!

Hvis man pynter sit udendørs juletræ med røde æbler ser det også ret flot ud i dagslyset. Og så er æblerne ekstra godt føde til fuglene, når de bliver for medtagne af frosten.

Rigtig glædelig 1. December og 1. Søndag i advent

Havens hyggelige selskab

Kan du huske i sommer, Signe, da vi sad ude i din have med rødvin og varme trøjer og snakkede til langt ud på natten - ligesom i de gode gamle dage :) Midt i stilheden, mørket og vores lange samtale dukkede der pludselig en lille fyr frem af buskasen - et tillidsfuldt lille pindsvin. De stortrives helt sikkert i din have uden at du behøver gøre det mindste for det. Også om vinteren. Pindsvin går i hi om vinteren. Når kulden sætter ind, kan de gemme sig under grene, i kompostbunken, under en kasse - ja, faktisk de mest mærkelig steder. Og det er ikke ualmindeligt at finde en koloni af pindsvin samme sted.

Når jeg nævner det her, er det bl.a. fordi, det er vigtigt, at vi havetosser tænker over, at de små stikkende væsener først vågner af deres vinterdvale, når der er føde til dem igen og det vil sige engang i maj. Når vi i vores iver begynder forårsarbejdet i haven i påsken, ja så skal vi se os godt for, inden vi svinger skovl og spade.

Dels er det for at undgå en blodig massakre, at jeg er så øm over for de små fyrer, men også fordi de er en vigtig medspiller i min landbohave, ligesom de vil være det i din, Signe. Når vi dyrker salat, urter og andre køkkenafgrøder, så vil vi virkelig gerne undgå, at sneglene sætter spor på det, vi skal spise. Og snegle er blandt andre smådyr en vigtig næringskilde for pindsvin. Så de skal være mere end velkommen til at tage for sig af retterne. Derfor sørger jeg for at have vandskåle stående bestemte steder i haven, så de ikke skal løbe langt for at skylle efter. Det er dog ingen garanti for sneglefrie salathoveder, men det hjælper. Og så er da de nogle søde væsener - altså pindsvinene!

Peberrod

Peberrod er faktisk en flot plante!

Frisk opgravet peberrod er svimlende velduftende. Kan du huske, da vi plantede små blyantstykke stykker i din have i efteråret? Duften af peberrod er ikke til at tage fejl af. Og fintreven i sovsen er den jo skøn!

Planten kan gro alle steder og trives i særdeleshed i et skyggebed som der, hvor vi har plantet dine. Hos dig får den god plads til at brede sig uforskammet i hele hjørnet mod hegnet og naboen, og det gør den virkelig. Små plantedele kan på en sæson sætte mange nye skud samtidig med, at den laver en ordentlig stamrod, som er den, du gerne vil sætte tænderne i til efteråret. Du kan styre dens vækst ved blot at køre græsklipperen hen over de skud, du ikke vil have og til efteråret, omkring oktober måned, graver du de tykkeste rødder op. Du skal ikke tænke på at genplante, den kommer helt af sig igen.

Opgravet peberrod kan holde sig i køleskabet ca. 14 dage. Hvis du ikke får det hele brugt med det samme, kan du gemme det i en spand med sand eller jord i skuret og så hente det ind i løbet af vinteren, når du vil bruge det.

Som du kan se på billedet, har jeg i år eksperimenteret med at styre væksten i en umuret stensætning. Jeg vil gerne have den i min køkkenhave, men jeg vil ikke længere slås med den. Stensætningen viste sig også at være en glimrende idé, for peberroden satte en flot tyk rod hele vejen ned og da stensættet blot var sat med løse sten, ja så var det ingen sag at få den fri. Så her i efteråret satte jeg flere stenstabler med peberrod.

Peberrod kan godt lide masser af kompost, så kør bare et godt lag på til foråret. Hold den nogenlunde fri for ukrudt i starten, indtil den lige kommer i gang. Når først den har fået store lange blade, skal den nok klare sig. Den tåler også fint dyregødning, men det er ikke nødvendigt.

Kompostte

En anden gødningsform der er oplagt at bruge i din have, Signe, er grøntgødning. Jeg har bemærket, at skvalderkålen flittigt gror i visse dele af baggården. Jeg vil retfærdighedsvis skynde mig at tilføje, at dine naboer også er søde til at lade dem stå i fred :) Det kan du lige så godt udnytte! Pluk i maj til oktober af og til en spandfuld skvalderkål. Du behøver ikke grave efter rødderne, men bare plukke dem som var det blomster til en buket. Tryk dem godt ned i en spand og fyld op med vand. Sæt spanden om til kompostbunken. Her står den ikke i vejen og den undgår misbilligende blikke fra forbipasserende, for det syner mest af alt af en temmelig uappetitlig suppedas, hvis man altså ikke vidste bedre. Efter 1-2 ugers henstand er det den skønneste kompostte, som dine planter og krukker vil elske at få en tår af. Hver gang du skal vande din have i tørre perioder, fylder du din 20 liters vandkande med en liter kompostte og fylder op med almindeligt vand. Det har den store fordel, at jorden ikke får udvasket sine næringsstoffer, men derimod tilført næring. Igen et eksempel på hvordan den rette brug af havens tilgængelige materiale tjener flere formål. Planterne bliver gødet og skvalderkålen holdes nede. Fantastisk og nemt ;)

Samme nummer kan du lave med brændenælder!

Hindbær

Har du først hindbær i haven, er det blot et spørgsmål om at holde den i ave. Det er virkelig en plante, der kan brede sig. Den sender underjordiske rødder ud fra grundskuddet, hvorfra nye planter skyder i vejret. For nogle år siden plantede jeg to ret små hindbærbuske i et overskydende bed i køkkenhaven. To år efter havde de bredt sig så kraftigt, at jeg, da jeg ville flytte dem igen, kunne etablere en 10 meter lang hindbærhæk. Det er imponerende, hvordan planterne kan formere sig.

Hindbær findes i mange forskellige sorter. De sorteres som hovedregel i sommer- og efterårshindbær. Jeg mener at kunne huske, at du har nævnt, at dine buske bærer to gange årligt. Det gælder for efterårshindbær, at de sætter helt nye skud om foråret, som modnes i løbet af sommeren og sætter blomster og bær i efteråret. Men hvis ikke du klipper skud væk fra året før, vil de også skyde næste forår og faktisk sætte blomst og bær i forsommeren, nøjagtig som sommerhindbær gør det. Det forklarer den dobbelte bærsætning. Prisen ved at lade efterårsskuddene stå er, at du får mindre og færre bær. Det er klart, at det tærer på kræfterne at skulle sætte bær to gange årligt!

Efterårshindbær skal altså normalt klippes helt i bund sent om efteråret eller meget tidlig forår. Det vil altså sige, at du klipper samtlige skud væk helt ved jordoverfladen. Så sætter de nye skud i løbet af sommeren og bær i september til november.

Hvis du vælger at lade dine buske give bær i forsommeren, er det en god idé at klippe dem ned, helt ved jorden, når de er færdige med at sætte bær. Det giver bedre plads og luft til de nye skud.

Vand buskene grundigt i tørre perioder, når de står i blomst, gerne med kompostte. Ligesom ribs og solbær vil hindbær også gerne have godt med kompost om foråret og kaningødet aviser og græsafklip resten af året.

Når buskene er blevet for store og skal begrænses, skal du have gang i spaden. Grav ned rundt om busken og hug de underjordiske rødder over. Smid ikke de opgravede rødder på komposten med det samme. Lad dem ligge og tørre helt i solen nogle dage. Ellers vil de etablere sig som en enorm hindbærbusk et sted, hvor den for alvor vil give dig kamp til stregen.

Fugle i haven

Mon ikke der er fugle i storbyen? Jeg nyder at se fuglene nippe af det foder, jeg lægger ud til dem om vinteren. Man kan hænge foderkugler i træerne eller lægge gammelt brød på et fuglebræt. I din have, Signe, skal du selvfølgelig tænke på, at fuglene ikke er i fare for kattene, og foderet skal jo heller ikke ende med at blive til rottefoder, så læg det ikke på jorden.

Der er ikke noget mere meditativt end at tage sig tid til at studere fuglene inde fra vinduet. Jeg bliver altid bjergtaget af deres farver, detaljer og variationer. De er så vakse, ivrige og opmærksomme. Vipstjert, blåmejse, rødhals og solsort - jeg kan ikke navnene på dem alle sammen - de må da være resultatet efter en af skaberens heldige dage!

Uanset om vi har landbohave eller byhave, så kan vi gøre det ekstra godt for fuglene og andre af havens dyr, hvis vi sætter fade ud i bedene. Så har dyrene også vand til deres rådighed.

Lys i mørket

Så er frosten begyndt at bide! I min have er bladene på hortensia, krydderurter og de fleste stauder klasket sammen på grund af frostgrader. Det er for alvor ved at være bart og goldt udenfor. Forhåbentligt kommer der snart noget sne, der kan dekorere det nøgne landskab.

Sidste år faldt jeg over denne idé: Islygter! Desværre nåede jeg ikke selv at gennemføre idéen, men det skal jeg helt sikkert i år. Det må da se helt bedårende ud med sådan et sæt islygter uden for vinduet.

Hvis du får lyst til det samme, så er der er en vejledning til, hvordan du gør - HER

Frugttræerne

Du har to æbletræer, et pæretræ og et blommetræ. Jeg husker ikke helt alle sorterne lige bortset fra rød aroma. Uanset sorterne så er din vigtigste opgave i etableringsfasen at holde dem fri for ukrudt ved at dække dem af med aviser og græsafklip i ca. en diameter rundt om træet. Læg gerne et frisk lag kompost fra genbrugspladsen om træerne til foråret, men vær vaks med avisafdækningen, for ukrudtet vil straks bemægtige sig den bare jord.

Dine frugttræer er højest sandsynligt 2-3 års træer. Det vil sige, at det er for tidligt for dem at skulle sætte frugter allerede til sommer. Hvis de får lov til det, vil træet bruge alle sine kræfter på frugtsætning og ikke have energi til at vokse. Og det skal de altså de næste 2-3 år. Derfor skal du begå noget, der minder om barnemod til foråret; Når træerne blomstrer, skal du pille samtlige blomster af og dermed forhindre træet i at sætte frugt. Det er en frygtelig gerning, men nødvendig for at få et godt og sundt træ på sigt. Så hold fast i drømmen om frugtlunden i byhaven - tålmodighed lønner sig og giver dobbelt glæde den dag du kan fylde kurven med de lækreste frugter.

I tørre perioder skal træerne vandes grundigt - især i foråret. Grundigt betyder mindst 20 liter ad gangen - gerne med kompostte. Og tøv ikke med at vande for lige i nærheden står flere store træer og de er ikke sene til at tage, hvad de skal have af vand og næring. Har det ikke regnet i en uge i træk, skal frugttræerne vandes hver dag, indtil det igen giver regn. Så hav endelig masser af kompostte klar!

Træerne skal muligvis også formes undervejs, men det ser vi på senere.

Møg er ikke bare møg

I naturen lever dyrene i symbiose med planterne! Det ved ethvert skolebarn. Men der er til gengæld ikke mange børn, der har oplevet dette gensidige afhængighedsforhold hjemme fra egen have, og det er en skam.

Mikalas søde kaniner lægger sin afføring på aviser eller i en bakke og er det kvælstofholdige gødning, der er genialt at anvende i din have. De fleste planter har brug for den næring. Det gælder hovedsageligt hindbær, solbær, ribs, (aldrig stikkelsbær), frugttræerne og køkkenhaven. Når Mikala alligevel muger ud ved sine dyr, så bed hende lægge de våde aviser rundt om de nævnte bærbuske og træer. På den måde tilføres der løbende gødning til planterne og aviserne hæmmer samtidig ukrudtet i at spire. Det er en løsning som i sommertiden, hvor I er mere i haven, ikke ser særlig pynteligt ud. I den periode dækker du aviserne med afklippet græs og smider det overskydende i komposten med aviser og det hele.

I økologiens navn gælder det om at genanvende så meget som muligt og i denne sammenhæng tjener det flere formål.

Se mere om næring til planterne her

To-årige planter - What to do?

Egentlig passer de to-årige planter bare sig selv. De skal bare lige sparkes i gang. Som du sikkert husker, strøede vi frø af akelejer, stokroser og digitalis i efteråret i dine bede og langs hegnet. Det første år vil de primært sætte blade og danne rodnet, til gengæld vil de bugne af blomster andet år. Og når blomsterne visner og modner frø om efteråret, ja så er det såmænd bare at nulre dem af, så de lander på jorden og nye planter kan vokse op. Teoretisk set vil du så kun få blomster hvert andet år, men i praksis vil der helt sikkert komme blomst i nogle af dem allerede første år. Men jeg skal nok sende dig en ny portion frø til efteråret, så vi er helt sikre på at du får masser af blomster hvert år.

Om foråret, når planterne sætter deres løv, skal du sørge for at de ikke drukner i ukrudt. Og hvordan ser du så forskel på ukrudt og blomster? Tjah.. erfaring! Jeg lægger nogle billeder ind til foråret, så du ved, hvad du skal se efter :)

Forhåbentligt har vi sået nok frø til, at planterne kommer til at stå så tæt, at løvet vil skygge det meste af ukrudtet væk, ellers må du ned på knæ og håndlue lidt. Det vil give dig anledning til at komme helt tæt på planterne, se godt på dem og nyde alle detaljer og farvenuancer. Og så skal man da være ualmindelig hårdhudet, hvis ikke man imponeres bare lidt af naturens mirakler. Om efteråret skal de have lov at stå, så frøene kan modne. Om foråret, omkring påske, klippes så alt visent væk og smides på komposten.

Akelejer er fine at plukke med stilk til vasen. Det duer til gengæld ikke med stokroserne. Dem skal du kun plukke blomsterhovederne af og lægge i et vandfad, så er de noget så yndige. Husk at digitalis er GIFTIGE. Det vil sige, at rører du ved dem og derefter får blomsterstøv i munden, giver det maveonde. Så nok se men ikke røre!

Blomsterne for bierne

Stokroser, kongelys, akelejer og digitalis er to-årige planter, som vi har sået i oktober måned i hhv. middelhavsbedet, rosenbedet og foran hegnet. To-årige planter vil, som navnet antyder, leve i to år. Det første år sætter de blade og danner rodnet, andet år sender de yndige, duftende og farverige blomster i vejret. Og det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvor skønt det bliver at se på.

Men nu er skønhed ikke den eneste grund til at have blomster i haven. Blomsterne bruger jo netop skønheden, farverne og dufte for at tiltrække insekter. Og det er jo netop insekternes bestøvning af havens planter, der skal sikre høsten af bær, frugter og grøntsager. I Danmark er bierne næsten helt forsvundne fra storbyerne og i det hele taget kraftigt beskåret i bestanden. Det skyldes flere ting; I storbyens tætbebyggede boligområder er der ikke tilstrækkelige levesteder for bierne og heller ikke blomster nok til at de kan samle det forråd, bierne behøver for at klare en vinter. På lands- og desværre også verdensplan dyrkes der ikke så mange blomstrende afgrøder i landbruget længere, men værst er det, at afgrøderne ofte er sprøjtet med pesticider, hvilket bierne bliver forgiftet, desorienteret og dør af. Læs evt. mere her

Jeg har nu også læst, at mange biavlere og naturfolk har sat flere projekter i gang for at få bierne tilbage til storbyen. Og din have, Signe, vil bierne og andre insekter elske og du vil fremover være med til at støtte en vigtig biopgave :)

Ribs

Her er ribsene netop begyndt at klæde sig i den smukke koralrøde farve.

Jeg er vild med ribs. Når de er godt modne, knaldrøde og uden utøj, så kan jeg ikke forestille mig noget bedre råsyltet på kager, is eller i iskolde sommerdrikke!

Heller ikke ribsbuske kræver det store arbejde. De tåler gerne kaningødning om efteråret og i løbet af vinteren og masser af kompost om foråret - og dæk gerne med aviser og græsafklip. Buskene får med årene kraftige og stærke grene, som er godt at udtynde hvert 3-4 år. Klip af helt ved jorden og fjern hvert år døde grene.

Også ribs kræver mest mulig sol, så de står fint der op mod hegnet over for køkkenhavebedet. Du har de røde ribssorter, som også fuglene er vilde med. Hvis du vil undgå at bærrene bliver til fuglefoder, så læg fiberdug over nogle dage før de modner. Ribs er absolut også bedst fuldmodne, så det er med at frede dem i tide.

Jeg har i år købt en sort, der giver hvide ribs. Dem kan fuglene ikke se og de skulle efter sigende være både søde og lækre. Når jeg får god vækst i dem, opformerer jeg nogle stiklinge og så kan du overveje om du vil have et eksemplar.

Opformering af bærbuske er i øvrigt noget af det nemmeste; I tidlig forår klippes 10-15 cm lange grene af førsteårsskud. De stikkes ned i kanten af en jordfyldt potte, vandes godt og stilles i skyggen et sted, hvor der også er læ. I løbet af foråret vil de fleste af dem sætte nye grønne skud og når de er i god vækst og har fået synlige rødder, plantes de om i hver sin potte. Og i løbet af sommeren bliver de til fine nye bærbuske, der kan plantes ud et blivende sted om efteråret. Nemt og enkelt!

Stikkelsbær

Dine stikkelsbærbuske har fået pladsen mellem frugttræerne op mod hegnet. Her vil de stå godt i let skygge og det trives buskene ganske udmærket med. De er vel nok nogle af de mindst krævende bærbuske. Faktisk tåler de ikke kvælstoftilførsel - det giver dem den såkaldte stikkelsbærdræber og andre sygdomme, som tager livet af dem. Så du skal nøjes med at dække jorden under planterne med aviser og græsafklip. Om foråret kan det være en god ide at tynde ud i dem, ikke mindst for at skabe plads og luft til bærrene. Man starter med at fjerne visne og døde grene og herefter grene, der krydser hinanden. Klip af helt nede ved jorden.

Mine stikkelsbærbuske blev i år angrebet af stikkelsbærbladhvepse. Det er en rigtig modbydelig hveps, der lægger æg under buskens blade, som klækkes til de klammeste sorte larver, der æder alt, hvad der er af blade. I første omgang anså jeg det kun som en ekstra næringskilde for hønsene. Men nej nej, det bekom ikke damerne at stikke næbbet i busken og selv tage for sig af retterne. Til gengæld slugte de dem i et ruf efter, at haveejeren dagligt slog lejr foran buskene og med pincet og handsker fjernede larverne en for en. Det er nok noget nær det mindst interessante havearbejde, jeg i to lange uger måtte igennem, men ikke desto mindre pinedød nødvendigt, hvis larverne skulle til livs og buskene overleve. Og det gjorde de - jeg fik heldigvis masser af dejlige stikkelsbær.

Artiskokker - green globe

Artiskokker hører så absolut til middelhavstemaet bag din terrasse. Denne delikatesse kan man kun få for lidt af og jeg er spændt på om den overlever vinteren i din have. Hvis den gør, vil den sætte lækre, sprøde grøn-violette blomsterknopper, som er delikate både som helt spæde eller hvis du lader dem sidde lidt længere, i appelsinstørrelse. Jeg såede dem for første gang i foråret og de blev så flotte ude i min have. De gav 5-7 artiskokker pr. plante, men hvis de overlever vil de give 20 artiskokker pr. plante - og det er der noget ved!

Der er masser af liv selv her først i december :)

Ligesom figentræet og de øvrige middelhavsplanter skal artiskokker have stenet og ikke alt for næringsrig jord. De tåler ganske godt stærk sol og tørke, så det eneste du med fordel kan give dem om foråret er et tykt lag græsafklip.

Hvis de skal overleve en dansk vinter kræver det, at de ikke står i vandlidende jord og det er det, der nok er lidt usikkert med de vandmængder, der kan komme fra skurets tagryg, men lad se... Ellers planter vi jo bare nogle nye.

Artiskokkerne som du gerne vil høste og spise er jo som bekendt umodne blomsterknopper. Og når en plante går i blomst vil den stoppe sin vækst og koncentrere sig om sin formering og modne frøene. Det skal den naturligvis ikke have lov til, derfor er det afgørende for mængden af artiskokker, at du løbende høster knopperne. Da vil den straks skynde sig at sætte nye knopper, som du høster igen. Og en 2-årig plante, der har overlevet en dansk vinter, vil være så stærk og kraftig, at den vil kunne masseproducere artiskokker til dig.

Sorten som vi har plantet i din have hedder Green Globe. Det er ikke sikkert, at det er den mest velsmagende, men nu prøver vi nogle vækstbetingelser af og så finjusterer vi smagen sidenhen.

Tilberedningen af disse vidundere er du vist bedre til end jeg. Så velbekomme!

Pyramidens perler

Jeg glæder mig over, at vi fik lavet en jordbærpyramide i din have. Den er så fin! Tanken om at bærrene vil hænge som tunge, røde bomber ud over kanterne og friste børnene til lige at nippe og smage af de vidunderlige skabninger, bringer smilet frem. Jeg er da vist nødt til at lave en selv i min egen have :)

Vi plantede den til i midten af oktober. Lige sent nok til at garantere bærsætning det kommende år, selv om det jo nok giver lidt alligevel. Det optimale er at plante jordbærstiklinge senest 15. august for at være sikker på, at de når at få et tilstrækkeligt stort rodnet. Anyway - alle tre etager blev plantet til med nye aflæggere. Jordbærplanter yder mest 2. og 3. år og det smarte ved pyramiden er netop, at du derfor kun skal omplante en etage hvert år for hele tiden at have friske forsyninger.

Sådan gør du hvert år sidst i juli eller først i august:
I 2014 river du alle planter i nederste etage op. Klip aflæggere af planterne fra de andre etager og plant dem i nederste etage med 30-40 cm afstand. Læg kompost fra din kompostbeholder i et tykt lag i alle tre etager og dæk til sidst af med græsafklip. Sæt skiltet med 1-tallet i nederste etage og skiltet med 2-tallet i anden etage og endelig skiltet med 3-tallet i tredje etage. Er der flere aflæggere fra planterne på 2. og 3. etage klippes de af helt inde ved moderplanten og smides i komposten. Der kan komme flere længere hen på efteråret og så skal de også bare klippes af.

I 2015 rydder du anden etage. Plant tilsvarende nye planter fra øverste etage og læg kompost og græsafklip mellem planterne. Sæt skiltet med 1-tallet i anden etage og skiltet med 2- tallet i første etage.

I 2016 rydder du tredje etage. Plant igen nye aflæggere fra de andre etager, læg kompost og dæk med græsafklip. Sæt skiltet med 1-tallet i tredje etage, skiltet med 2-tallet i anden etage og selvfølglig skiltet med 3-tallet i nederste etage.

Og så begynder du forfra igen på denne 3 års model :)

Hvert forår er det godt for planterne at få et tykt lag kompost fra genbrugspladsen. Gør det gerne omkring påske, så kvitterer planterne med masser af sommerjordbær!

Vintersåning i køkkenhaven

I min have har jeg mægtig travlt om foråret. I løbet af ganske få måneder skal jeg nå at tilså og tilplante 600 kvadratmeter køkkenhave, holde ukrudtet i skak og forsøge at forhindre høns, kaniner, harer og rådyr i at smæske sig i de nye fine vækster. Det siger sig selv, at det tager tid og over for dig indrømmer jeg gerne, at det også kan være lidt stressende ;) Og det er jo ikke meningen med havearbejde! Men med tiden har jeg lært, at ikke alt behøver vente til foråret med at blive sået. En del planter vil jo helt naturligt smide sine frø om efteråret og ligge på jorden vinteren over og mange af dem vil spire og blive til nye planter. Nogle frø skal faktisk have en kuldeperiode for at bryde sin frøhvile og kunne spire. Den evne kan man som haveejer jo lige så godt udnytte, så arbejdet kan fordele sig.

Derfor har du bl.a. fået frø af koriander og rucola, som du kan så her i vintermånederne. Det skal blot være frostfrit, når du sår og bedet skal ikke sejle i vand. Træk nogle lige række med riven eller hakken ved siden af hvidløgsrækkerne. Rækkerne skal kun være en centimeter dybe. Kommer frøene for langt ned i jorden, får de ikke lys nok til at kunne spire og så rådner de bare. Korianderfrøene lægges med ca. 3 cm afstand og dækkes igen med et ganske tyndt lag jord. Rucolafrøene sås så tyndt du kan og dækkes også kun akkurat med jord.

HUSK af sætte planteskilte med navn for enden af rækkerne, så du ved, hvad det er, du har sået. Man tror, man kan huske det, men NEJ...!

Jeg laver en lille så-video-vejledning til dig en dag :)

Figentræet - det bornholmske vidunder

Til dit middelhavsbed hører figentræet! Og hvorfor gør det så det? Jo, figentræet er genetisk tilpasset middelhavsområdet. Det er her det gennem tusinde år har lært at overleve varme somre i direkte sol, stenfyldte og næringsfattige, tørre jorde og milde vintre. Det er præcis så hårde betingelser, der gør figentræets frugter til så sødmefyldte og aromatiske delikatesser. Og har man først siddet under et figentræ i det sydfranske, ja så er det en drøm i opfyldelse, at kunne gøre det sammen hjemme i sin egen have.

På vores breddegrader må vi netop tænke figentræets oprindelse og vækstbetingelser ind, når vi planter træet i haven. Hvis vi bare graver det ned i en muldrig jord og i god tro gøder det godt, ja så får du et enormt træ i løbet af kort tid med store flotte blade, men absolut ingen frugt - og det er jo ingen drøm. Derfor har vi prøvet at efterligne dens oprindelige forhold ved at smide nogle murbrokker, sten og grus ned i plantehullet. I år hvor vi har plantet den, er den kun et étårs skud som lige skal have tid til at sætte flere skud til foråret og bare have lov at blive voksen. Som du så, da du købte figentræet, var den faktisk godt hængt med figener, men det er kun et drivhustrick fra producenten for at holde haveejerens drømme i skak. Du skal ikke forvente figener de første år. Den skal have lov at vokse sig stor de første 2-3 år, derefter kan vi håbe på figener.

Et figentræ sætter både sommer og vinterfigener. Dvs. den sætter frugt i foråret som modnes hen over sommeren og kan høstes i september. I sensommeren blomstrer den igen og sætter vinterfigener, som sad på den, da du købte den. Men vinterfigenerne får vi ingen glæde af i Danmark. I varmere klima vil vinterfigenerne modnes og kunne plukkes i juni, men hos os vil de falde af og vi må nøjes med en enkelt frugtsætning.

Det afgørende er selvfølgelig om den overlever vinteren. Jeg har ikke tudet lade min stå ude i den rivende vestenvind i denne første vinter. Jeg har plantet den i drivhuset og pakket den godt ind i halm. Jeg læste et sted, at en har haft succes med at pakke en stor papirsæk over den og derefter vikle den ind i bobleplast. Måske du skal gøre noget lignende!

Kartofler i spande

Hvorfor have kartofler i spande? Tjahh! Det er vist en haveejers desperation efter noget grønt vækst efter en lang og mørk vinter, hvor alting ligger i dvale i haven. Tidlige kartofler er synonymet på forår eller i hvert fald sommer! Men problemet med at grave de nyspirede kartofler ned i havejorden er, at den kan være pivkold langt ind i foråret, og det vil indebære, at jorden skal dækkes og nye kartoffelskud skal beskyttes mod nattefrost et langt stykke ind i maj. Så når der nu er lidt ekstra arbejde ved at kunne høste disse fantastiske små nye knolde sidst i maj, først i juni, ja, så kan vi lige så godt forenkle det mest muligt.

Hele arbejdet starter midt januar. Køb nogle gode økologiske kartofler i supermarkedet - gerne danske for de udenlandske kan være genmodificeret og det er noget møg - ikke bare at spise, men også at avle videre på. De skal være på størrelse med et æg, se sunde ud og være faste i det, når du trykker let på dem. Du skal bruge 3 til hver spand, dvs. 15, men med 20 så er der også plads til at nogle går tabt. Læg dem i tomme æggebakker - et i hvert hul - og sæt dem til spiring i en vindueskarm, f.eks. i soveværelset. Her skal de stå og få tykke grønne spirer. De bliver sikkert runkne og ikke lige frem pyntelige at se på, men jo køligere du kan holde dem, jo bedre! Hvor længe de skal stå kan være svært at sige noget sikkert om, men et bud er til midt i marts. Du skal bare sikre dig at de har tykke, fine grønne skud.

Ca. medio marts er tiden kommet til at indkøbe 2 sække gødet spagnum. Sæt spandene oven i hinanden to og to, sådan at den med udskæringer i siden er inderst og den med huller i bunden er yderst. Fyld spandene halvt op med spagnum, vand jorden godt igennem og læg 3 kartofler i hver spand. Nu fylder du så yderligere 10 cm jord ovenover kartoflerne og vander (lidt af gangen), indtil du er sikker på, at al jorden er fugtig. Dæk jorden med en klar pose, så vandet ikke fordamper så let. Sæt spandene mørkt - gerne i kælderen, hvor der er frostfrit!

Den første uge sker der ingenting. Men måske i anden uge vil kartoflerne begynde at sende spirene op af jorden og folde sig ud som fine mørkegrønne blade. Når du aner de første skud, tager du plastikken væk og så skal de stå lyst, men absolut frostfrit. Jeg husker ikke om der er vinduer i kælderrummet, hvis der er, er det et fint sted. Dit arbejde er nu at sørge for at de ikke mangler vand. Men lad være med at overvande, det er først når du tydeligt kan se, at det øverste jord virker tørt, at du vander jorden igennem til det akkurat siver ud i bunden af spanden, så ved du, at de har fået hvad de har brug for.

Efterhånden som kartoffelplanterne vokser sig større, ca 10 cm over jorden, fylder du mere spagnum i spandene. Planterne skal gerne stå i jord til halsen indtil spandene er fyldt helt op. Planterne sætter nemlig deres knolde ud fra plantens stængel, derfor er det vigtigt med løbende forsyninger med spagnum, så du undgår at kartoflerne bliver grønne.

Det bedste vil være, når temperaturen udenfor bliver mildere (12-15 grader) om dagen og forårssolen varmer din terrasse, at du sætter dine spande udenfor om dagen og tager dem ind igen for natten. De må under ingen omstændigheder få frost, så er det ude med dem. Men hvis jeg kender dig ret, min ven, så render du nok ikke med kartoffelspande kl. fem om morgenen i april, for at de kan få sol på kroppen :) Og det er heller ikke nødvendigt! Sæt dem ud i haven et solrigt sted, når du er næsten sikker på at frosten er forbi. Dæk dem den første uge med fiberdug, så planterne ikke får et kuldechok eller bliver forbrændte af solen.

Så er det bare at vande den løbende, ca. 1-2 gange om ugen vander du dem godt igennem. Og engang i maj løfter du forsigtigt den øverste spand af den underste og forhåbentligt konstaterer, at spanden indeholder fine nye kartofler. Du kan i begyndelsen plukke de første kartofler ud som du kan se titte frem i spandens revner, så kan de mindste gro videre. Eller du kan forsigtigt hælde planten ud af spanden og skånsomt pille knoldene fri og derefter sætte planten tilbage i spanden. På den måde får du maksimalt ud af planterne, som jo vil gøre alt for at sikre formeringen ved at sætte så mange kartoffelknolde som muligt.

Solbær

En pragtfuld solbærhøst!

Solbær er noget af det skønneste bær i haven, det ved jeg, du er enig med mig i. Det er smukt, funklende og stærkt aromatisk. Og selvfølgelig har det en plads i din have, for det er et yderst delikat bær til sommerdrikke, alliancemarmelader, gelé og i lækre hjemmelavede desserter.

I din have indrammer solbærbuskene så fint din lille terrasse. De er perfekte til formålet for de bliver ikke højere end ca. 1,3 m - præcis høje nok til at skabe en visuel ramme og præcis lave nok til at du kan skue over dem og nyde resten af haven, siddende ved havebordet. Og samtidig opfylder plaseringen buskenes krav om fuld sol.

Busken er i sig selv ikke særlig arbejdskrævende. Hvert forår klippes de ældste skud af helt nede ved jorden. De ældste skud kendes som de kraftigste, mest barkede og ofte flossede grene. Det vigtigste formål med at klippe buskene er at tynde og give god plads til bærrene, så de kan få den sol, de skal have for at blive smukke røde og så er det nemmere for dig at plukke dem.

Det er samtidigt også et af de bær, der er rift om blandt havens fugle, så vær om dig med plukningen i tide. Fuglene har en særlig evne til at vide nøjagtig, hvornår bærrene er modne, hvor vi haveejere nok gerne lader dem sidde en dag eller to ekstra for at være helt sikre. Og haps!! Så har fuglene taget dem. Jeg plejer at smide noget fiberdug over, når plukketidspunktet nærmer sig, for hvis jeg plukker dem for tidligt, smager de slet ikke som de skal. Jeg vil have den fulde aroma, og det betyder oftest et par dage længere end fuglene synes. Brug IKKE net!!! Fuglene sidder fast i det i forsøget på alligevel at få næbet i bærret, og så er de lette ofrer for havens katte.

Da vi plantede dine solbærbuske gav vi dem godt med gødet spagnum og solbærbuske er kvælstofkrævende planter. Derfor er det godt at fordele kaningødning og græsafklip rundt om buskene. Hvis det er for vanskeligt at holde dem fri for græs og ukrudt, hvilket det formodentligt vil blive, da de jo er gravet ned i græskanten, så læg et lag aviser hele vejen rundt om buskene og dæk af med græsafklip. Så skal de nok klare sig ganske godt og blive flotte og frodige!